Læs her hvad andre synes om at gå i terapi her

Større åbenhed og forståelse

Min mor og jeg har været i mor-datter terapi hos Anne-Marie. Jeg vil helt sikkert anbefale det til andre, da det giver en form for tryghed til at tale om ellers sprængfarlige emner, når der er en terapeut til stede.

Det har været rart at kunne tale frit og blive lyttet til. Min mor og jeg kommer herfra med en langt større åbenhed imellem os, og en større forståelse for hinanden.

Marianne og Elin (mor og datter 60 år og 32 år)

Ensomhed - Selvværd - Psykoterapi, Individuel Psykoterapi, https://open4change.dk

I stand til at åbne op for folk

Jeg havde ikke prøvet coaching før og tænkte, at det sikkert ikke rigtig var noget for mig – alt det dér med at rode rundt på det psykologiske plan. Men på det tidspunkt var jeg ved at blive involveret i et nyt arbejdsområde, så det var det, vi kom til at tale om. Om mine følelser i forbindelse med det – mine tanker og bekymringer i forhold til det nye arbejde. Anne-Marie kan virkelig noget. Hun er i stand til at åbne op for folk”

Bente (58 år)

Det er meget befriende

Det var min kones ønske, at vi skulle prøve parterapi. Jeg var faktisk ret sikker på, at det ikke ville ændre noget, for vi har vendt og drejet vores forhold til hudløshed selv. Men oplevelsen er meget anderledes, end jeg havde ventet. Der er ingen af os der får skyld for noget og det handler ikke om, hvem der har ret eller tager fejl. Det er meget befriende og kommer vist til at gøre en ret stor forskel for os.

Carsten (41 år) og Susie (34 år)

Helt sikkert et besøg værd!

Jeg kender Anne-Marie og hendes arbejde, og det kan jeg på det varmeste anbefale. Anne-Marie er et fantastisk menneske, som har en meget varm og professionel tilgang til det at arbejde med mennesker. Så vil du arbejde dig gennem kriser eller udvikle dig som menneske, så er Anne-Marie helt sikkert et besøg værd.

Svend (58 år)

Vendt op og ned på vores antagelser om hinanden

Vi fik Anne-Marie anbefalet af min mands kollega og vi har ikke fortrudt et øjeblik, at vi fulgte den anvisning!
Med Anne-Maries hjælp har vi fået vendt op og ned på vores antagelser om hinanden. Det har givet os begge en langt større forståelse og vækket vores følelser for hinanden igen.
Hvis I er i tvivl om jeres kærlighed, så vil vi anbefale, at I lige giver det en chance til her!

Morten og Johanne (34 år og 34 år)

Trygt og dynamisk forløb

Jeg søgte terapi på grund af lavt selvværd og mindreværd i relationen til andre mennesker. Forløbet hos Anne-Marie har været et meget behageligt, trygt og dynamisk forløb. Anne-Marie er et yderst empatisk menneske og har for mig været den helt rigtige terapeut. Jeg vil især fremhæve Anne-Maries empati og evne til at stille de rigtige spørgsmål på en given problemstilling efterfulgt af de helt rigtige redskaber/øvelser, der alle har været med til at skabe progression og udvikling hos mig på en ellers fastlåst og negativ selvopfattelse. Anne-Marie har taget mig med på en helt igennem positiv rejse, som jeg på det varmeste kan anbefale til andre

Tina (45 år)

En ny og meget bedre mor og datter-relation!

Min datter og jeg holder meget af hinanden men nogen gange blev stemningen meget dårlig imellem os. Vi kunne ikke rigtig snakke det igennem uden at blive sure på hinanden. Da vi faldt over en artikel med Anne-Marie i Femina, der netop handlede om Mor og datter forholdet, kontaktede jeg Anne-Marie og fik hurtigt lavet en aftale. Heldigvis ville Helle gerne gå med mig.
Vi har haft 4 samtaler hos Anne-Marie og det har virkelig ændret vores måde at være sammen på. Jeg føler mig meget stærkere nu og jeg forstår min datter meget bedre. Jeg tror også hun forstår mig meget bedre. Vi føler os begge mere sikre i hinandens selskab end før.
Vi vil gerne anbefale Anne-Marie på det varmeste. Det føltes nemt og sikkert at tale om vores forhold i hendes nærvær.

Inge og Helle ( 50 år og 26 år)

Kærlig og professionel

Kære Anne-Marie! Uden din hjælp i form af sparring og supervision, var jeg nok ikke kommet langt. Din rolige, imødekommende, kærlige og samtidig professionelle tilgang findes sjældent samlet hos en person.

Zahide

Det er ligesom at komme hjem

Jeg har gået hos Anne-Marie on-off gennem 3 år nu. Engang imellem har jeg bare brug for et mentalt og følelsesmæssigt servicetjek, og så ringer jeg og får en tid. Det er ligesom at komme hjem til sig selv igen efter sådan en samtale

Erik

Meget relevante spørgsmål

Anne-Marie er rigtig god til at kredse problemet ind. Allerede efter første session blev det tydeligt, hvad det er for mønstre, vi kører fast i. Vi er ret fascinerede af Anne-Maries meget relevante spørgsmål, som sætter spot på lige de rigtige steder.

Per  og Anne 

Det er da lykken ! :o)

Her to måneder efter vores fælles samtale hos dig går det heldigvis stille og roligt fremad. Takket være dig har vi fået en mere respektfuld tone i vores samvær. Vi har mødtes ca. hver 2-3 uge, hvor vi har været sammen med andre – også min datters kæreste og mine søstre. Nadja var i starten noget forbeholden (naturligt nok) men det går bedre nu. Vi taler ikke om dybere ting (endnu (måske aldrig)) men kan da hygge os sammen og det er da lykken :-).
Endnu en gang tak for, at du fik hende til at lytte 🙂 og ikke bare være afvisende overfor mig.
God sommer til dig.

Lise (mor til Nadja)

Fundet hinanden igen

Da vi startede hos Anne-Marie, troede vi begge, at der ingen vej var tilbage. Vores skænderier var ved at tage livet af forholdet. Men vi har langsomt fundet hinanden igen og samtidig har vi lært, hvordan vi kan tale sammen på en anden måde, så vi ikke havner i de samme skænderier igen og igen.

Flemming (44 år) og Linda (42 år)

Stor forandring

Det er som om at den lille stressfølelse indeni, som jeg typisk har som følgesvend, ikke længere er der – eller i hvert fald har dæmpet sig meget. Jeg føler mig mere solid som person, som om mit fundament er blevet stærkere. Og jeg ser på mig selv med andre øjne på nogen områder: F.eks. kan jeg se, at selvom der selvfølgelig er opture og nedture i det her hjem, bliver mine børn aldrig udsat for det, jeg blev udsat for som barn. Og det har styrket mig. Jeg kan indtil videre være ved siden af konflikter – med øget opmærksomhed – men konflikterne “flytter ikke ind” i mit krop. Og det er som om jeg er længere tid om at “ryge over i” mine følelser. Jeg har nemmere ved at gå i gang med ting – også de, der indeholder en konflikt eller er komplicerede. Det var en meget speciel oplevelse! Jeg går lidt og venter på, at det går over igen at have det sådan her,for jeg synes, at det er en stor forandring

Lene

Rigtig god støtte på vej i den rigtige retning i mit liv

(Skrevet af Nanna til en kollega, der havde foræret hende et forløb hos mig).

“Hej Poul.
Så har jeg i dag været hos Anne-Marie for sidste gang og vil gerne sige tak af hele mit hjerte for den fantastiske gave du har foræret mig. Anne-Marie har været en stor hjælp til at indse, hvor hård jeg var ved mig selv. At jeg fortjener et godt liv, hvor jeg lever og er god ved mig selv. Ikke går op i hvad andre forventer af mig og ikke selv har så tårnhøje forventninger til mig selv. Hun har været en rigtig god støtte på vej i den rigtige retning i mit liv og jeg føler nu, at jeg er begyndt at leve og ikke bare overleve for første gang i meget langt tid. For det er jeg meget taknemmelig og taknemmelig for, at jeg mødte dig og Anne-Marie på min vej i livet. Så igen rigtig rigtig mange tak.

Mange hilsner Nanna

God hjælp til selvhjælp

Jeg kontaktede Anne-Marie lige før jul, fordi mit forhold til min teenage-søn var krakeleret. Min kone og jeg er skilt og det har ikke været nogen god proces. Jeg har været en del fraværende i Gustavs tidlige teenage-år og det har været medvirkende til at ødelægge vores forhold til hinanden. Da Gustav pludselig ikke ønskede at se mig mere, kontaktede jeg Anne-Marie for hjælp til at håndtere det.
Gennem samtalerne hos Anne-Marie har jeg fået større forståelse for Gustavs reaktion og for min egen reaktion på skilsmissen og på Gustavs afstand til mig. Jeg har fået støtte i at bære afvisningen og råd til hvordan jeg kan nærme mig og få forholdet til min søn genoprettet. Vi arbejder på at få ham med i et par timers relations-terapi hos Anne-Marie. Jeg tror det vil være en god hjælp til at lappe på vores far-søn-forhold.
Det har været sådan en god proces indtil nu og jeg kan mærke jeg forandrer mig gennem det arbejde jeg gør sammen med Anne-Marie.

 

Peter (44 år) far til Gustav