Parterapi i Nordsjælland – Nærum

Parterapi er hjælp til at blive sammen i et godt og stærkt parforhold

Parterapi i Nærum, nord for København og Lyngby. Gennem tiden i et parforhold er det helt naturligt, at vores forskelligheder og livets udfordringer skaber kriser eller uhensigtsmæssige mønstre, der ikke er gode for nærværet ,trivslen og kærligheden. I parterapi får I hjælp til at forandre og forstå de dynamikker, der forhindrer jeres trivsel som par og I får hjælp til at finde nye veje og måder at optimere nærværet og pladsen til jer to sammen og jer begge hver for sig.

 

Uanset om jeres behov for hjælp handler om

  • vanskelig eller manglende dialog
  • utroskab
  • svigt eller krise
  • tvivl om forholdet
  • eller om I blot ønsker at styrke båndet imellem jer

Når I går i Parterapi hos mig i Nordsjælland / Nærum hjælper jeg jer med at finde ind til kerne af problemet og at arbejde konstruktivt med at skabe forståelse og forbedring. Det er vigtigt, at I begge er indstillede på at ville arbejde seriøst for, at forstå og om nødvendigt forandre jeres fælles mønstre og dynamik. De mønstre og tanke-måder, der spænder ben for jeres tillid og tryghed i forholdet.

Jeg hjælper jer med både at blive hørt af hinanden og at lytte bedre til hinanden, så vi sammen kan synliggøre de områder, hvor I går skævt af hinanden og hvor mistrivslen opstår.

I parterapi hos mig i Nærum, får I hjælp til at genskabe et forhold, hvor trygheden er stor, tilliden gensidig og kærligheden vokser dag for dag.

Parterapeut Nærum

Signatur for Anne-Marie Jensen - Psykoterapeut MPF København

Hvorfor gå i parterapi?

Det kræver overskud og overblik at vende negative mønstre til et positivt og styrkende fællesskab – især hvis man er overladt til selv at finde ud af det. Et overskud og et overblik, man sjældent selv har, når man er i krise. Derfor er det godt at søge hjælp hos en erfaren Parterapeut, der kan vejlede jer gennem forløbet og som ser det, I selv er blevet blinde for.

Som jeres Parterapeut, hjælper jeg jer med at finde de væsentligste bagvedliggende årsager til jeres krise. Sammen arbejder vi fokuseret med disse gennem parterapien.

I takt med at I bliver fortrolige med mekanismerne, der skaber jeres problemer, øges jeres forståelse for hinanden og kampen om rigtigt og forkert  byttes ud med lysten til at komme hinanden nærmere. Dette ændrer langsomt dynamikkerne mellem jer.

I bliver i stand til at tackle problemerne mere kærligt og hensigtsmæssigt og I slipper for oplevelsen af at miste hinanden hver gang.

Trygheden vokser i takt med, at I forstår, hvad der er benzinen til jeres problem.

Lad os tage en snak om jeres behov

Kom i mål med kærligheden!

Se ledige tider og book jeres tid til Parterapi i Nærum, Nordsjælland her.

Har I spørgsmål er I også velkomne til at ringe først på tlf 30 64 50 24.

Parterapi i Nordsjælland – nem adgang fra motorvejen og kort afstand fra København

Klinikken befinder sig i skønne lokaler på Nærumvænge Torv i Nærum, 50 meter fra motorvejsafkørselen og 20 minutter i bus fra Nørreport station i København.

Der er altid kaffe og te på kanden og stemningen er rar og velkommende. Mange af mine klienter vælger at komme tilbage senere i livet med andre problematikker. Det tager jeg som tegn på, at de holder af at komme her.

Par der er gået i stå i forsøget på at rette op på et kuldsejlet eller udfordret parforhold udgør også en del af mit klientel.

Nogle har prøvet Parterapi tidligere og ønsker at prøve en ny tilgang eller en ny Parterapeut.

Uanset hvad jeres årsag er, er I meget velkomne her.

Læs mere

I kan læse mere om

Vælg Parterapeut med omhu !

Det er vigtigt, når I går i Parterapi, for at arbejde med jeres forhold, at I oplever en god kemi med Parterapeuten. Det er vigtigt I begge føler jer trygge og i gode hænder.

Tjek evt. Parterapeutens baggrund, uddannelse og erfaring, før I møder op og vær ikke bange for at stille spørgsmål undervejs.

I kan læse mere om min baggrund, uddannelse og erfaring her

Sig til hvis jeg skal hjælpe jer tilbage på ret kurs med jeres parforhold.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder med jer i Parterapi. Metoden jeg anvender hedder (EFT – Emotionsfokuseret terapi for par)

Info om jeres Parterapeut

Jeg har en 4 årig uddannelse i Oplevelsesorienteret Psykoterapi fra Psykoterapeutisk Institut, samt en 1 årig overbygning i Eksistentiel terapi fra samme skole. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, der kun optager medlemmer fra anerkendte Psykoterapeutiske uddannelser.

Parterapeutisk er jeg efteruddannet i EFT Parterapi hos Psykolog Jette Simon og DKCEFT (Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi).

Jeg arbejder til dagligt både med Individuel terapi og Parterapi i Nærum. Her ser jeg mange forskellige par og mange typer problemer.

Kontakt Parterapeuten

Udtalelser om Parterapi fra klienter

Anne-Marie er meget kompetent og formår at favne os begge to, samtidig. Det er et meget trygt sted at være. Hun hjælper os til at finde ind til kernen af det som bliver svært, på en kærlig og respektfuld måde. Vi er et andet sted i vores parforhold i dag, og har fortsat månedlige sessioner, som er et dejligt fælles rum og som fortsat udvikler sig. Vores varmeste anbefalinger til Anne-Marie.

Inger & Kim

Med Anne-Maries hjælp har vi fået vendt op og ned på vores syn på hinanden. Det har givet os begge en langt større forståelse og vækket vores følelser for hinanden igen. Hvis I er i tvivl om jeres kærlighed, så vil vi anbefale, at I lige giver det en chance til her!

Morten og Johanne (34 år)

Klippekort til Parterapi

Med et klippekort betaler du på forhånd

for et antal sessioner og får rabat på prisen.

Blog om Parforholdet – Kom mere i dybden med dit parforhold og læs mere om Parterapi her.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er parterapi?

  • Parterapi er hjælp til at blive sammen i et godt og stærkt parforhold. 
  • Parterapi er en støttet og vejledt proces sammen med en uddannet Parterapeut, der sikrer at I hører hinanden bedre og lærer at forstå det, I ikke får sagt til hinanden med ord, når I er derhjemme. Gennem en nærværende og undersøgende proces hjælper parterapi jer til at komme over konflikterne. I lærer en bedre måde at kommunikere fra et sårbart sted frem for fra et reaktivt sted.

Kan vi få hjælp til at håndtere det, når vi har kriser i forholdet?

  • Det er særligt når parforholdet er i krise på den ene eller den anden måde, at parterapi er en god hjælp. Når vi er midt i krisen er vi ofte i kamp-modus og i den tilstand er det svært at bevare overblikket. Det hjælper Parterapeuten jer med.
  • Parterapeuten hjælper jer også med at finde ind til de bagvedliggende årsager til jeres krise. Disse træder tydeligere frem, når vi arbejder med dem i Parterapi. I takt med at I bliver fortrolige med mekanismerne, der skaber jeres problemer, får I også muligheden for igen at blive medskabere af et godt og trygt parforhold.

Hvor længe skal vi gå i Parterapi?

  • Parterapi tager som regel tid, hvis det skal have en varig forandrende effekt. Nogen gange er  5 gange nok, andre gange er der brug for et længere forløb på 10-15 gange. Det afhænger både af intensiteten og dybden af problemerne og af jeres villighed til forandring. Hvis Parterapi skal have god virkning, kræves både tålmodighed og åbenhed og modet til at vise hinanden medfølelse såvel som sårbarhed. Også det får I hjælp til af Parterapeuten.

Er Parterapi ved utroskab en god ide?

  • Parterapi er meget virkningsfuldt ved utroskab. Her handler det om at genvinde troværdighed og tryghed og tilliden til hinanden, men også om at forstå, hvordan utroskab kunne ske for jer og om at blive klogere på de reaktionsmønstre, som har skabt behovet eller pladsen til utroskab i jeres forhold.

Kan vi gå i Parterapi, hvis vi skal skilles?

  • Parterapi er også nyttigt ved forestående skilsmisse (Skilsmisseterapi). Her får I hjælp til at tage ordentligt afsked med det liv, I har haft sammen. I får lejlighed til sammen at forstå baggrunden for ønsket om skilsmisse og at lave aftaler om fremtidig kontakt, og evt. håndteringen af kommunikation med jeres børn omkring skilsmissen.

Hvad koster det at gå i Parterapi?

  • I forhold til skilsmisse er Parterapi ikke dyrt i kroner og ører. I har sikkert brugt flere penge på reparation og vedligeholdelse af jeres bil, end hvad I vil komme til at bruge på at reparere og vedligeholde jeres parforhold. Formålet med parterapi er netop at undgå at blive skilt og undgå den lidelse, der er forbundet med at leve i et parforholdt hvor kærligheden er væk, eller hvor kriserne og konflikterne står i kø. I kan se aktuelle priser her: Se aktuelle priser her.