IFS terapi

Når vi arbejder med IFS terapi

 IFS terapi kan være hjælpsomt, hvis du:

✔ Oplever stress, angst eller overvældelse

✔ Har en følelse af at sidde fast i gentagne mønstre

✔ Ønsker at arbejde med traumer og nervesystemets regulering

✔ Vil styrke kontakten til dig selv og skabe mere indre ro

Jeg tilbyder IFS-terapi i min klinik i Nærum i Nordsjælland. Her arbejder vi i dit tempo med de dele af dig, der trænger til opmærksomhed og omsorg. 

Er du nysgerrig på, hvordan IFS kan støtte dig? Og har du mod på at gå i terapi med denne metode, så kan du booke tid til samtale her:

IFS terapi - en vej til indre balance, nervesystemets ro og dybere selvforståelse

Inden for IFS-terapi er udgangspunktet, at vi alle rummer forskellige personlighedsdele, som er skabt gennem vores livserfaringer. 

Internal Family Systems (IFS) er en terapeutisk metode, der hjælper dig med at forstå og arbejde med de forskellige dele af din personlighed.

Nogle af disse dele har en beskyttende funktion. Andre dele bærer på stor smerte og er derfor gemt væk, men alle har en vigtig funktion for din livsudfoldelse og er vigtige i forståelsen af, hvem du er.

I IFS terapi afdækker du og jeg i samarbejde dine enkelte deles opgaver og byrder. Vi bliver både udefra og indefra klogere på, hvordan det indre samspil mellem dine personlighedsdele er.

Mange af dine dele er tæt forbundet med dit nervesystem og underbevidsthed. Når du f.eks. oplever stress, traumer eller udfordringer i livet, reagerer dit system automatisk ved at aktivere overlevelsesstrategier som kamp, flugt eller frys. Disse handlemønstre kan lagres dybt i underbevidstheden og skabe ubalance i både følelser og krop.

IFS terapi hjælper dig med at skabe en tryg og nænsom kontakt til disse dele og regulere dit nervesystem, så gamle reaktioner kan få ro, og du kan opleve mere indre frihed. 

Når vi møder vores indre dele med nysgerrighed og uden dom, kan vi løsne fastlåste mønstre, styrke forbindelsen til vores Selv – den kerne i dig, der er rolig, medfølende og vis – og genoprette en naturlig balance i krop og sind.

Læs også: Negative følelser er sunde følelser