Har du og din mor et godt mor og datter forhold?

Det ideelle mor og datter forhold er ligeværdigt, med respekt der går begge veje.

Når du kigger på dit mor og datter forhold, er du så tilfreds med det? Holder I af hinanden og respekterer I hinandens grænser? Forstår hun dig og forstår du hende?

Eller er jeres mor og datter relation nogen gange alt for vanskelig og konfliktfyldt? Det er desværre ikke usædvanligt. For lige præcis forholdet mellem mor og datter er ofte sværere end så mange andre forhold. Her på siden kan du læse mere om hvorfor!

Har I brug for hjælp så kontakt mig her

Dybe følelser på spil

I mor og datter forhold er der ofte mange stærke følelser på spil. Typiske følelser i et mor og datter forhold er:  kærlighed, skyld, vrede, taknemmelighed, skuffelser, forventninger, tillid, svigt, tryghed, skam, frustration og meget mere.

Mange mor og datter forhold er meget svingende og derfor ikke altid til at regne ud for jer selv.

Det er virkelig ikke nemt at leve i for rigtig mange mødre og døtre.

Måske oplever I som så mange andre også, at det er svært at tale om forholdet uden hjælp. I oplever måske at komme til at ribbe op i smertefulde følelser og komme til at skabe misforståelser og konflikt. Og det gavner ikke noget. Måske undgår I helt at tale sammen, for at det ikke skal gå galt? Og det er heller ikke til at holde ud.

Den gode nyhed er, at bag alt dette har I sikkert begge et ønske om at komme hinanden nærmere og få et lettere forhold. Og det kan sagtens lade sig gøre. Læs om mor og datter terapi her

Hvorfor er mor og datter forhold så svære?

Det er der mange grunde til og problemerne kan være grundlagt i mange forskellige livsfaser.

For det første var din mor den første i denne verden, du var forbundet med. Dybt forbundet med! Hun var den første livsvigtige menneskelige relation i dit liv. Senere hen var hun også den første dybe relation, som du sidenhen skulle adskille dig fra.

Hun ligner dig og er forskellig fra dig. Du og din mor er forbundet og adskilt, føler jer forpligtet og har måske samtidig trang til at være frie af hinanden og det er ikke nemt.

I den første del af livet

Allerede inden du blev født var du en del af din mors liv (nærmest bogstaveligt talt). Du levede af hende – sikkert også i de første måneder efter du kom til verden, hvis du blev ammet. Selv hvis du ikke er din mors biologiske barn (fordi du f.eks. er adopteret), så var du i den første tid dybt afhængig af hende.

Du kunne intet uden hende og behovet eller lysten til samværet gik heldigvis (i de allerfleste tilfælde) begge veje. Din mor kunne ikke (følelsesmæssigt og fysisk) undvære dig. Og du kunne ikke (følelsesmæssigt og fysik) undvære hende. Der var tale om en symbiose.

Og sådan skulle det også gerne være. Det er naturens orden i denne fase af livet.

Hvis tilknytningen og symbiosen ikke fungerede godt nok, fordi din mor f.eks. havde en fødselskrise (depression eller psykose, eller af anden grund var ude af stand til at tage vare på dig), så blev konflikt-stoffet mellem jer måske allerede grundlagt her.

En dyb forudsætning for din senere trivsel i livet og for jeres forhold til hinanden blev voldsomt udfordret.

Mor og datter i selvstændighedsalderen

For mange børn og mødre begynder det at blive mere kompliceret, når den første afhængighedsfase er overstået. Barnet begynder at ville selv og kunne selv, spise selv og gå selv og bevæger sig mere og mere væk fra mor.

I denne fase har barnet brug for, at mor er i nærheden og kan tilkaldes.. Og ellers bare ser glad til, hvordan barnet lærer verden at kende.

I nogle mor og datter forhold bliver symbiosen ikke brudt på den rigtige måde eller tidspunkt. Enten holder mor fast for længe, nogen gange hele livet og datteren får dermed ikke lov til at opdage, at verden udenfor mors rækkevidde er tryg, og at hun kan få lov til at skabe sit eget liv.

I andre tilfælde giver mor for hurtigt slip og tror at datteren er i stand til at tage vare på sig selv, længe før hun kan det. Det kan efterlade datteren hjælpeløs, utryg og søgende efter andre, der kan overtage rollen som støtte.

Viden om at mor er der som en tryg base, har barnet brug for langt op i barndommen, men aldrig i form af omklamring.

Det er en svær balance. Det kan enhver mor nok skrive under på. Inclusive jeg selv, som er mor til 3 voksne drenge, og stadig nogen gange synes, at jeg skal blande mig i deres valg.

Forholdet til mor er anderledes end forholdet til far.

Vilkårene for drenge og piger i de første leveår er på mange måder ens. I takt med barnets modenhed, bliver barnet selv bevidst om, hvilken af forældrene det selv deler køn med. Mor er en pige og jeg er en pige, men far er en dreng. Barnet begynder at spejle sig mere i den voksne, der ligner barnet selv.

Piger flirter med far på en uskyldig måde. Far er den første mand i pigens liv. Hvis far viser, at han “vel nok synes datteren er sød og smuk og elsket”, så spejler pigen sig i dette billede af sig selv i relationen til andre mænd senere i livet og lærer sin egen værdi som kvinde at kende.

Men selve måden at være kvinde på, henter hun i høj grad fra sin mor. Hvordan mor går og står, hvad hun har på, hvordan hun sætter sit hår, hvordan hun omgås far og andre mennesker, hvordan hun siger ting, når hun er glad, og når hun bliver vred. Alt dette forsøger datteren at kopiere og prøve af – noget beholder hun og noget smider hun væk.

Datteren spejler sig med andre ord i sin mor, hvilket er helt som det skal være, hvis ellers moderen opfører sig ordentligt i relation til datteren. Hvis mor er afvisende eller optaget af noget andet, eller mest er optaget af sig selv, når hendes datter har brug for hende, så spejler datteren nemlig sit eget værd i moderens måde at møde hende på.

Når mor bruger sin datter til at højne sit eget værd med

Moderen spejler sig måske også i sin datter, og de fleste forældre er glade for og stolte af deres børn. Det må de også meget gerne være. Der er intet galt med at tale stolt om sin datter, så længe fremhævelsen af hende ikke sker på datterens bekostning eller går imod datterens behov.

Når dette sker, tilsidesættes datterens følelser nemlig meget nemt og det skaber skår i datterens tryghed og tillid til andre mennesker i det hele taget. Hvis man ikke kan stole på, at ens mor er optaget af ens bedste, hvem kan man så have tillid til?

Desværre er nogle uselvstændige mødre tilbøjelige til at bruge deres datters dygtighed, eller fremtoning til at fremhæve sig selv igennem. Det er ikke sundt og ikke godt for et stabilt og trygt mor og datter forhold.

De tætte bånd mellem mor og datter brydes i puberteten

Når datteren bliver teenager, så vender hun sig ofte væk fra sin mor. Tager afstand og gør det modsatte af, hvad hendes mor og far har forsøgt at lære hende. Dette sker både som en  afstandtagen fra symbiosen, en frigørelsesproces og nogen gange som et ungdomsoprør. Men selv om det ser ud som om datteren vender sin mor ryggen og tilsyneladende udfordrer relationen voldsomt, så har hun stadig brug for at blive set og anerkendt af sine forældre, for at være den hun er. Hun har brug for vidner til sit liv og nogen at vende tilbage til, når det hele ind imellem bliver for svært.

Det er en øvelse for både mor og datter i at give slip og holde fast på en gang. Og særligt moderen, som formentlig ikke selv er “under ombygning” på dette tidspunkt har en vigtig rolle i form af både at være stabil støtte og tryg havn og samtidig opmuntre til og støtte datterens frigørelse.

Er en fredelig mor datter relation bedre end en konfliktfyldt relation i puberteten?

Voldsomheden af teenage-protesten afhænger både af hvor vellykket eller krænkende, eller symbiotisk, eller fri opvæksten har oplevedes. Det afhænger også af hvordan datterens selvstændighed er faldet ud, hvad relationen set med datterens øjne kan tåle og hvordan datterens selvværd er blevet. Derfor kan man ikke altid bruge datterens udskejelser som billede på, hvor vellykket opvæksten og mor datter relationen har været.

Et oprør kan være udtryk for en kraftig afstandtagen til forældrene begrundet i for dårlige opvækstbetingelser, som datteren lægger afstand til. Men det kan lige så vel være en afprøvning af nogle grænser, som datteren er tryg ved at foretage, fordi hun stadig ved at forældrene anerkender hende som menneske, uanset hvad hun tester af.

Ligeledes kan mangel på ungdomsoprør både være udtryk for en harmonisk opvækst og et sundt mor og datter forhold. Men det kan også være udtryk for en utryg tilknytning mellem mor og datter. Et lavt selvværd hos datteren, kan resultere i at datteren ikke tør udfordre relationen. Man skal være kender for med sikkerhed at vurdere forskellen.

Sikkert og vist er det, at denne fase af datterens liv er vigtig for hende selv. Og ligeledes lægger grund til den senere mor-datter-relation. Er denne fase vel overstået med en sund bevaret respekt og tryghed i relationen mellem mor og datter er chancerne for en god relation senere gode.

Den voksne mor og datter relation

De fleste mødre og døtre, jeg møder i min konsultation i København er voksne mødre og voksne døtre. De kommer hos mig, fordi de har kludder i relationen og begge forventer noget andet af hinanden, end det de får.

Problemerne bunder både i fortiden, men lige så ofte i nutiden. Det kan være helt dagligdags situationer, der skaber uventet konflikt.

Den måde du og din mor eller du og din datter relaterer til hinanden i dag er præget af jeres liv sammen indtil nu. Datterens opvækst og familiens samliv er en form for baggrundstapet for de reaktioner, I oplever i jeres nutidige relation.

Ofte er relationen helt anderledes, end de relationer, I hver især har til alle mulige andre mennesker i jeres begges liv i dag og det kan også skabe undren og fortvivlelse.

Det bedste forhold rummer ansvar og gensidig respekt

En god mor og datter relation respekterer de uskrevne normer for enhver anden kærlig mellem- menneskelig relation.

Når I vælger at gå i terapi med fokus på jeres mor og datter relation, så vil vi også komme til at arbejde med noget af ovenstående.

En af de fineste omend ret kontante måder at beskrive en sund relation på er udtrykt i denne læresætning fra Gestaltterapien::

Jeg gør det jeg vil og du gør det, du vil.

Jeg er ikke sat i verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke sat i verden for at leve op til mine.

Du er dig og jeg er mig.

Skulle det ske at vi finder hinanden, er det smukt.

Hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

Frits Perls

Det lyder måske lidt barskt, men det gode ved denne betragtning er, at det sætter jer begge fri og understreger, at en relation skal være til gensidig glæde. Det kan man sørge for at den er, men det kræver noget fra begge sider – ikke mindst at I sætter pris på hinanden og ikke tager relationen for givet.

Mor og datter i terapi

I et terapeutisk mor og datter-forløb arbejder vi med at vælge det til, som gavner jer og relationen. Og vi arbejder med at afvikle de måder at relatere på, som sårer og besværliggør relationen. Læs mere om terapi for mødre og døtre her.

Er du interesseret i at arbejde med din relation til din mor eller til din datter, så kontakt mig her. Du kan bestille en tid med det samme og komme i gang inden for kort tid. Tag din mor eller datter med, så  betingelserne for en hurtig og varig forandring for jer begge bliver bedst mulige.

Læs artiklen fra Femina, hvori jeg og to psykologer taler om lige præcis relationen mellem mor og datter.

Derfor har mange af os et kompliceret forhold til vores mor