Spørgsmål til Brevkassen:
Emne Kærestesorg.
Hej Anne-Marie!
Jeg er en mand på 41 år og har en datter på 15. For 6 måneder siden mødte jeg min drømme kvinde. Hun er et par år yngre end mig og har 2 børn på 11 og 14. Hun har alle de værdier jeg sætter pris på. Og for mig er hun bare det smukkeste nogensinde. Hun er meget social, mens jeg er lidt mere reserveret, når jeg ikke kender folk. Hvilket for hende var et minus.
Jeg faldt pladask for hende, og nu er jeg dybt forelsket i hende. Vil gå så langt som at sige, at hun var mit livs kærlighed. Datid ‘desværre’.
Hun blev skilt fra sin eksmand for 5 år siden. De kom sammen i 13-14 år. Hun kom dybt ulykkelig ud af forholdet, da han havde snydt og bedraget hende og efterladt hende i stor gæld. Lige før hun mødte mig, havde hun to korte løse forhold som hun selv havde sluttet.
Hun har det utrolig svært ved at udtrykke sine følelser og kærlighed.
Når vi var sammen, var det for det meste hos hende og hvis vi skulle bo sammen, skulle det være i hendes landsby. For hendes job og venner var der.
Hun var begyndt at åbne op, fortalte alle om vores forhold, både familie og eksmanden. Hvilket jeg så som utrolig positivt og dejligt.Når vi er/var sammen kun os to var alt jo helt fantastisk, helt til den sidste dag.
Jeg ku godt mærke hendes kærlighed til mig, ved at hun altid holdt om mig og kiggede på mig. Men hun turde/ville ikke at snakke om kærlighed. Hun havde jo nævnt det fra starten og jeg ku hele tiden mærke at hun ikke turde. Men da jeg var så dybt forelsket og stadig er, gav jeg hende al den tid hun havde brug for.
For en uge siden spurgte jeg hende hvad hun følte lige her og nu. Hun brød ud i gråd og sagde at hun troede ikke hun elskede mig. Næste morgen fortæller hun mig at det nok er bedst at slutte.
Tidligere har hun sagt at hun ville blive utrolig ked af det, hvis jeg forlod hende.
Jeg sidder tilbage i chok og dyb sorg, da jeg så hende som min elskede til vore dages ende. Kan ikk holde op med at tude som et barn. Jeg kan ikke fatte at man fra det ene øjeblik til det andet kan sige stop?! Vi har skrevet et par beskeder sidenhen. Mig som initiativtager. Nok også en fejl. Hun siger vi nok er for forskellige socialt osv. Måske måske ikke. Troede bare at det kom af sig selv, når man lærer hinanden bedre at kende.
Da det gør så unaturlig ondt indeni, har jeg utrolig svært ved at gi slip. Da jeg ved at hun ikke er så glad for at blotte sig følelsesmæssigt og da jeg ser det meget underligt at bruge det sociale som undskyldning, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre? Skal jeg bare gi op? Hun er desværre meget stædig og stolt til selv at komme tilbage, hvis hun skifter mening.
Hilsen den meget ulykkelige
Svar:
Kære Meget ulykkelige!
Tak for din henvendelse til Brevkassen.
Jeg forstår på dig, at du er meget forelsket i din nu ex-kæreste og at du er dybt ulykkelig og ikke kan slippe drømmen om hende efter jeres brud.
Du er formentlig blevet lidt chokeret over den pludselige kursændring fra hendes side. Det er der ikke noget at sige til. Der var ingen forudgående signaler om, at I ikke var enige om retningen. I hvert fald ikke nogen du fik øje på, mens du var i det.
Kærlighed (og forelskelse ikke mindst) gør blind siger man jo. Og det tror jeg også gælder i dit tilfælde at dømme ud fra din beskrivelse.
Når vi er forelskede er vi en smule ude af takt med vores normale sunde dømmekraft og de ting, der ikke passer rigtig ind i det fantasi eller drømme-billede, vi har tegnet af den elskede, får vi på magisk vis nedtonet, så billedet forbliver intakt og vi kan leve videre med drømmen om det perfekte.
Det er skønt at være forelsket og at være sammen med det mest fantastiske menneske i verden. Men så snart forelskelsen falmer, så begynder den udkårne at få lige så mange fejl og mangler som alle mulige andre mennesker. Måske kom din kæreste ud af sin forelskelse, før du gjorde, og hun fik måske øje på nogle forskelligheder, hun ikke kunne leve med. Det brød fortryllelsen og måske også hendes lyst at flyde sammen med dig.
Der er et par ting ved din kærestes adfærd, der slår mig og som måske også vil være tydeligere at se for dig, når du kommer ud over det stadie af forelskelse og ulykkelig kærlighed, som du befinder dig i nu.
Lad mig sige hvad jeg – sat lidt skarpt op – hører du beskriver:
– en kvinde der er ude af balance efter et forlist ægteskab, som hun stadig hænger fast i følelsesmæssigt ( 2 tidligere løse forhold som hun heller ikke faldt til ro i)
– En kvinde uden en klar fornemmelse for og kontakt med sine egne følelser, som for at føle sig tryg og OK går i konfluens / flyder sammen med dig både hvad angår holdninger og værdier og i form af stort fysisk nærvær, og som endda siger det, du gerne vil høre.
– En kvinde der, når det kommer til stykket kaster alt fra sig uden forudgående varsel. Måske fordi det billede hun har givet indtryk af, i virkeligheden ikke harmonerer med den hun er eller har lyst til at være i længden
– En kvinde der ikke tager dig for den du er ( nemlig en mere stille og tilbageholdende mand ) og som har primært fokus på at beholde det liv, hun kender frem for at finde balancen mellem at indgå i dit liv og lade dig indgå i hendes.
Jeg er med på, at du nok vil synes, at det er et overdrevent negativt billede, jeg tegner af hende her og det er det måske også. Men jeg tror, du skal regne med, at det billede du så i jeres sidste dage nok er nærmere den kvinde, hun i virkeligheden er, end den model hun og du forsøgte at skabe sammen.
Mit umiddelbare råd til dig vil være at fokusere på at komme videre med dit liv.
Du er forelsket i den drøm, som du skabte om hende og ikke i den kvinde, hun egentlig er.
Nyd det gode, I nåede at have sammen og lær noget af det mindre gode. Vær mere insisterende næste gang på at lære kvinden rigtig godt at kende.
Du var jo opmærksom, men tog måske ikke de signaler, du fangede alvorligt nok.
Jeg vil ønske dig alt godt. Pas på dig selv!
Mange hilsener
Anne-Marie
