Spørgsmål til Psykoterapeutisk Brevkasse
Hej Anne-Marie
Jeg er en mand på 22 år. Jeg har en erhvervet hjerneskade. Jeg klarer mig okay og jeg er en intelligent fyr, men det har jo konsekvenser. Bl.a. så bliver jeg hurtigere træt.
Jeg kom på Læreruddannelsen og slog op med min kæreste, som var taget til USA og skulle være der i et år.
Efter dette begyndte det at gå meget nedad bakke. Jeg blev mere og mere ensom i denne periode og søgte tilbage til min ekskæreste.Hun ville ikke finde sammen igen. Jeg blev fuldstændigt knust.Det var som om, at det eneste jeg rigtig havde tilbage, som var værd at leve for, forsvandt. Mine forældre var der for mig dog, hvilket hjalp mig igennem det hele.Jeg har hele mit liv haft venner og det falder mig let at være i sociale sammenhænge.
Spilder jeg mit liv?
Jeg har været meget i tvivl om mit studie, hvilket nok også smitter af på mit engagement til tider. Jeg føler ikke jeg hører hjemme på læreruddannelsen. Mine forældre pressede på for der er gode jobmuligheder. Men det føles bare også, som at jeg spilder nogle af mine bedste år.Nu sidder jeg så her, næsten to år efter det hele startede. Jeg føler jeg er kommet langt rent personligt. Jeg har det noget bedre idag end da jeg lå under dynen og ikke vidste, om livet egentlig var værd at leve. Men det er stadig svært. Jeg har stadig stærke følelser for min eks.
Tanker og følelser om at få det liv jeg ønsker
Min fornuft fortæller mig at jeg skal lade være, for jeg bliver også snart nødt til at passe på mig selv. Men mit hjerte fortæller mig, at jeg må tage over til hende, tage hendes hånd, kysse hende. Men hun lever bare meget hendes eget liv lige nu. Det er svært stadig synes jeg og jeg tænker da også nogle gange på om den hårde tid har gjort mig lidt for ‘mut’ at være sammen med. Jeg kæmper for ikke at have negative tanker om mig selv.
Jeg føler at jeg er rendt ind i en blindgyde. Hvis det her er hele livet, så er jeg i hvert fald skuffet. Der er en stemme indeni mig, som fortæller mig at jeg skal starte forfra. Nyt studie måske pædagogisk filosofi, måske ny by, nye omgivelser. Det er virkelig svært, men jeg ved heller ikke helt om det er det jeg må gøre, for helt og holdent at ‘komme videre’ fra min hårde periode og få det liv, som jeg gerne vil have? Hvad synes du?
Mvh. den fortvivlede
Svar fra Psykoterapeutisk Brevkasse
Kære Du !
Nogen gange er livet en vanskelig, udfordrende opgave og det kan godt være svært at finde rede på, hvad det rette mon er.
Sådan nogle perioder oplever alle mennesker.
Det kan være hårdt, med det er samtidig der, at det største udviklingspotentiale findes. Det er der, vi har bedst mulighed for at tage nye retninger i livet og skabe det vi helst vil have.
Det er svært at træffe valg. Det er et eksistentielt dilemma vi ikke kan komme udenom. Og det er altid de største valg, der er de sværeste.
Svært men også muligt at komme videre
Du er social og har det godt i sociale sammenhænge og du har nogle drømme. Du ved, hvad der ikke virker for dig og du har været forelsket og elsket en dejlig kvinde, som også har elsket dig.
Du kæmper for ikke at være for hård ved dig selv og du kender og håndterer konsekvenserne af din hjerneskade. Du lader til at vide, at det studie, du er igang med ikke er det helt rigtige for dig. At det Ikke er tilstrækkeligt til at fylde dit liv med de udfordringer og den glæde, du ønsker dig.
I mine ører lyder det svært men også godt på trods af vanskelighederne.
Du har de rette forudsætninger for at komme videre i dit liv. Du har opmærksomheden og lysten.
Hvad forhindrer dig?
Hvad mon du mangler? Er det modet til at gå efter det, du gerne vil have? Er det troen på dig selv? Eller er du angst for ikke at vide, hvad der sker, hvis du ændrer retning og om du vil kunne magte konsekvenserne? Eller er du usikker på, hvad du egentlig vil? Eller på hvad dine forældre vil mene? Eller noget helt syvende?
Start med at finde ud af, hvad der holder dig fra at gøre noget, der kan bringe dig ud af dødvandet. Du har selv flere bud på, hvad du kan gøre af gode ting, men noget afholder dig fra at forfølge dine drømme.
Livet giver os mange muligheder for handling. Det de fleste mennesker fortryder er ikke de drømme de har forfulgt – ikke engang selv om det endte med at slå fejl – men i højere grad de gange, de lod være med at gøre det, de drømte om.
Tro på dig selv og på at din trang til udfordring og til at forfølge kærligheden er sand for dig.
Find ud af hvad der holder dig tilbage og tag dig af den forhindring. Overvej om den er for væsentlig eller om den kan overkommes og gør så noget ved det.
Lige pludselig står du et nyt sted med et helt andet udsyn og er glad igen.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og håber du finder vej.
Skriv bare igen, hvis du har brug for yderligere.
Mange hilsener
