Veninde med mor – er det en god ide?
Jeg har bemærket, at mange af mine kolleger har skarpe holdninger til tanken om, at mor og datter får et venindeagtigt forhold. Jeg tror at modstanden mod den tanke kommer ud af forestillingen om et symbiotisk forhold, der er usundt for mindst den ene. Og det er klart, at den slags forhold ikke er godt for nogen, eller for relationen.
Som Psykoterapeut med speciale i bl.a. at arbejde med mor og datter relationen, har jeg efterhånden set rigtig mange mødre og voksne døtre i min klinik. Og jeg synes efterhånden ikke, at ideen om at være veninde med mor er så tosset, som den kan lyde, hvis ellers det er et sundt venindeforhold.
Der er i denne forstand ikke tale om “slyngveninder” på den sammenspiste “Der-er-kun-dig-og-mig-i-verden-måde”, eller tale om at mor nu skal til at være en del af veninde-slænget.
Der er derimod tale om, at I som to voksne kvinder er respektfulde, kærlige og ligeværdige på den samme voksne måde, som du er med andre mennesker, som du er nær med – f.eks. dine veninder.
Der er mange gode egenskaber i sunde venindeforhold, som forholdet mellem en voksen mor og en voksen datter også kunne nyde godt af.
Gode venindeforhold og gode mor og datter forhold har dette tilfælles
• I ønsker hinanden det bedste
• I ejer ikke hinanden og kontrollerer ikke hinandens følelser.
• I holder af og beriger hinanden
• I er ikke krænkende overfor hinanden
• I respekterer de personlige grænser, I hver især har
• I er sammen på lige vilkår og aftaler fleksibelt fordelingen af den byrde, som situationen afstedkommer (deles om opgaverne)
• I tåler at være adskilt
• I respekterer hinandens forskelligartede interesser og præferencer
• I ses, når I begge har lyst til hinandens selskab og kræver ikke mere end rimeligt af hinanden
• I kan dele sorger og glæder og med tillid tage snakke om det, der opstår imellem jer
Måske er jeres virkelighed en anden lige nu
Mange mødre og døtre jeg møder er langt fra så gode til at være i relation, som mange veninder er.
Men tænk hvis dit og din mors eller dit og din datters forhold levede op til ovenstående liste af gode relations måder?! Hvad ville det betyde for jer?
Chancerne for kærligheden og en dyb forbindelse er optimale i sådan et forhold, hvor der er plads til jer begge.
Mange mødre og voksne døtre bakser med deres relation.
“Hvilken rolle skal vi have i forhold til hinanden”
“Skal jeg blive ved med at være MOR for min datter, når hun nu er voksen?”
“Hvordan skal jeg ellers være? ”
“Kan vi overhovedet være lige ansvarlige for harmonien i vores relation, når nu den ene af os i sin tid har født og opdraget den anden? Fastholder det os ikke for evigt i rollerne som MOR og DATTER?”
På et biologisk plan vil I altid være mor og datter. Men der er intet i nutiden, der forhindrer jer I at skabe en anden form for relation, hvis I begge vil.
I de – mor og datter terapier -, der lykkes godt (og det er i al beskedenhed de fleste), så bevæger forholdet sig stille og roligt i retning af en mere jævnbyrdig relation, hvor ligheden med et venindeforhold ikke er langt væk.
Skyld og skam i mor datter forholdet
Der hvor det bliver vanskeligt – selv for voksne mennesker er, når der er ting i bagagen, der ikke er afklarede og som bliver ved med følelsesmæssigt at spille sig ud i relationen.
I de tilfælde er det nærliggende at synes at den anden “skylder på kontoen”.
Skyld og skam er med til kunstigt at fastholde os i gamle roller.
Det resulterer ofte i forhold hvor
• den ene bliver ved med at bære ansvaret for den andens følelsesmæssige, økonomiske eller anden ligevægt.
• den ene må gerne sige fra, men den anden må ikke
• den enes følelser er gyldige og ophøjede og den andens er ikke
• den ene stiller krav og forventer speciel adfærd som skal gælde i relationen uanset den andens indsigelser ( besøg, gaver, og tjenester som tages for givet)
Eks. Mor forventer opringninger jævnligere end datteren har brug for og lyst til, og dette bruges som pressionsmiddel i relationen. “Du ringer aldrig til mig! Betyder jeg da slet ikke noget?”
Er jeres forhold mere sådan, så er det måske på tide, I tager hinanden i hånden og får hjælp til at rette relationen op, til fælles bedste.
Veninde med mor – jo det kan man godt!
Så jo man kan godt være veninde med mor ved at genbruge det, der gør gode veninde relationer gode. Kan være med til at skabe en sund ligevægt.
Det er i virkeligheden den allerbedste måde at være mor og datter på som voksne, hvis du spørger mig.
God arbejdslyst med jeres relation ! Kontakt mig her, hvis jeg kan hjælpe jer videre!
Skrevet af Psykoterapeut MPF, Anne-Marie Jensen
