Mobning

Få hjælp mod konsekvenser af mobning

Mobning – og konsekvenser af mobning

Få hjælp efter mobning. Mobning har konsekvenser, der rækker langt ind i livet. Den negative effekt af mobning er ofte betydeligt større og langt mere vidtrækkende, end de der udfører mobningen har nogen som helst anelse om.

Jeg møder tit klienter i min praksis, der har været udsat for mobning som børn, eller i deres voksne liv med andre voksne mennesker og som er mærket af dette langt hen i livet.

Disse mennesker kommer ofte i terapi – ikke nødvendigvis med ønsket om at arbejde med effekten af mobningen, men fordi de oplever at deres trivsel og selvværd er dårligt.

Historien om mobning kommer ofte først frem, når vi arbejder med det lave selvværd eller den manglende trivsel, som er nogle af konsekvenserne af mobning.

At arbejde sig ud af mobning

Mobning er grumt, modbydeligt og primitivt. Og det er stort set umuligt at stå op imod alene i situationen.

Det kan også være vanskeligt selv at arbejde sig ud af konsekvenserne senere i livet. Heldigvis søger mennesker, der har været ofre for andres ondskabsfulde udelukkelse eller chikane terapi for at få hjælp af andre trivselsmæssige grunde og kommer så ofte til at arbejde med konsekvenserne af mobning.

En del ofre for mobning oplever svære symptomer på PTSD senere i livet (flashbacks, søvnbesvær, angst, lavt selvværd, mareridt, depression, selvmordstanker, undgåelsesadfærd, lavere stresstærskel ).

Det at være blevet mobbet er også tit forbundet med følelser af skam og mindreværd. Og det kan gøre det endnu sværere at opsøge hjælp, selv om hjælp udefra er det eneste, der kan opløse det “fængsel” det er at leve alene med skammen.

Er du selv blevet mobbet ? Og har du mén efter det i voksenlivet? Så sørg for at tale med nogen om det. Find dig ikke i at mobningen skal ødelægge resten af dig liv!

Umodne mobbere og umodne ofre for mobning

Skolemobning er særlig slemt, dels fordi både offeret for mobning  og de der mobber er børn eller teenagere.

Både offer og gerningsmand er umodne og igang med en identitetsskabelsesproces. De prøver grænser af, der er magtkampe, kønsbevidsthed og hormoner i spil.

Ofte er det de mest følsomme, usikre og forsigtige børn, der bliver ofre for mobning. Den typiske mobber er derimod ofte mere aggressiv og dominerende i sin adfærd og har tit en række følgere, der ikke tør gå imod mobningen. (Kilde selvmordsforskning  Mobning og selvmordsadfærd. )

Mobning – skaber følelser af at være prisgivet

Børns viden om konsekvenserne af mobning er naturligt begrænsede. Derfor kan man ikke overlade til børnene selv at løse problemet og desværre er de voksne ofte ikke tilstrækkeligt bevidste eller involverede til at stoppe mobningen.

Mobning blandt børn foregår ofte, når der ikke er voksne til stede.

For offeret som er barn er der derfor ikke nogen umiddelbar redning i sigte.

At kæmpe imod kan virke håbløst, hvis man er alene med en gruppe af mobbere eller hvis mobberen fysisk eller mentalt er stærkere. Det skaber frygt, magtesløshed og ekstrem stress hos den, der bliver mobbet.

Samtidig er der ofte krav fra de voksne og fra skolesystemet om at forblive i situationen, i klassen og i skolen. Der er således heller ingen flugt-mulighed.

At gøre sig død

Det eneste barnet så kan gøre for at skærme sig mod mobningen er at “gøre sig død” – dvs. at lade som ingenting udadtil, at dukke sig, eller snige sig ubemærket væk, blive syg og dermed ikke komme i skole i håbet om at de andre glemmer og at accepten fra de andre igen kan indfinde sig.

Det hjælper ikke på frygten og angsten eller stressfølelsen, men det skærmer trods alt i den tid, man ikke er i skole. Ofte forstærkes eller genoptages mobberiet, når skolen genoptages.

Hvem mobber?

Mange af de mennesker, som jeg har talt med fortæller, at de sagde det til lærere og til forældre, men at det kun kortvarigt ændrede situationen og derefter fortsatte uforandret. Eller at de sagde det til lærere og forældre og fik at vide at det – mere eller mindre – var deres egen skyld. Når hverken kamp, flugt eller at gøre sig død får helvede til at ophøre er der gode betingelser for udvikling  af PTSD (Post traumatisk stress).

Undersøgelser har vist at drenge dobbelt så ofte som piger er ofre for mobning, men at 40 % af de piger, der har været mobbet har PTSD-symptomer senere i livet imod 27% af drengene, der har været udsat for mobning  ( Kilde: “Bullying and PTSD symptoms”, Journal of Abnormal Child Psychology (2012), DOI: 10.1007/s10802-012-9620-0.) .

Graden og arten af mobning spiller formentlig også betydeligt ind i forhold til konsekvenser senere i livet.

Symptomer efter mobning – og hvordan får du det godt igen?

Hvis du er blevet mobbet, så oplever du måske

  • at der stadig er situationer, du forsøger at undgå at befinde dig i. Det kan f.eks. være at være sammen med mange mennesker på din egen alder, som du ikke er tryg ved.
  • at det at gå udenfor for at købe ind eller gøre andre dagligdags ting opleves utrygt og kræver overvindelse.
  • at du er blevet alt for optaget af, hvad andre tænker om dig
  • at du er ekstra vagtsom også i tilsyneladende fredelige situationer
  • at du synes livet er meget svært
  • at du har tendens til depressivitet og triste tanker
  • at du ikke tror andre kan tåle at høre, hvordan du har det og at du frygter, de forlader dig, hvis de får at vide, hvad du kæmper med.

PTSD efter mobning

Det er helt normalt at opleve frygt i forskellige hverdagssituationer, hvis du har været udsat for mobning tidligere i dit liv. Dit sind er i alarmberedskab og forsøger at passe på dig.

Det er ikke rart og det er ikke hensigtsmæssigt for din trivsel på længere sigt, men det er en naturlig beskyttelsesreaktion at være ekstra på vagt. Ekstra vagtsomhed er også et af symptomerne på PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

Måske oplever du også – som så mange andre ofre for mobning – at have det generelt svært i livet og ikke rigtig at have nogen at dele det med.

Tanker som – hvis jeg ikke siger noget om, hvordan jeg har det (“hvis jeg gør mig død”), så fortsætter de vigtige mennesker i mit liv med at holde af mig”. Måske kender du også det?

Denne strategi minder desværre rigtig meget om den strategi, du lærte dig dengang mobningen stod på.

Du risikerer at komme til at ofre din trivsel til fordel for andres accept igen, hvis du ikke får hjælp til at overstå konsekvenserne af mobning.

Det at skærme dig, sådan som du gjorde dengang, du blev mobbet kan gå hen og blive en uheldig genspilning af din mobbe-historik og forringe din trivsel.

Du skal vide at din reaktion med at holde dine følelser og vanskeligheder for dig selv er helt normal for mennesker, der har været udsat for mobning. Det vil være bedre i længden at genskabe den tillid, du havde før du blev offer for mobning.

Terapi efter mobning

At få det godt igen kræver forandring i tanke- , føle- og handle- måder. Og processen kan opleves ensom, hvis du ikke har hjælp til det.

Hvis du vil have det bedre og vinde over din historie, så er det bl.a. dit gamle handlemønster, som du skal arbejde med at forandre. Det kan du bl.a. gøre i terapi.

Jeg vil med glæde hjælpe dig til et stærkere ståsted, hvis du har mod på at forandre dine strategier og få hjælp til at opløse effekten af mobningen.

Du kan kontakte mig lige her

Forfatter: Anne-Marie Jensen

Par-og Psykoterapeut Anne-Marie Jensen. Uddannet Psykoterapeut i 2008. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Udbyder individuel Psykoterapi, Parterapi og Relationsterapi. Arbejder bl.a. med samlivs- og kommunikations-udfordringer i parforhold. Og med selvværd, livskriser, stress, angst og problemer i forholdet til andre mennesker. Desuden uddannelse i Organisation og erhvervsøkonomi fra CBS. 17 års erfaring fra arbejde med Organisationsudvikling i roller som Human Ressources Konsulent og Supervisor i internationale virksomheder. Klienter er primært voksne mennesker, der ønsker udvikling og som formår at tage del i ansvaret for egen udvikling i terapiforløbet.

Andre blogartikler