Skændes I for meget?

Skændes I ?

Hvordan er det hjemme hos jer? Skændes I ? Og handler det ofte om, hvem der har ret og hvem der tager fejl?

Er der en vinder og en taber i enhver diskussion i jeres forhold eller i jeres familie? En der er rigtig og en der er forkert?

Hvis der er, så gætter jeg på, at I i en eller anden grad mistrives. At være forkert og have paraderne oppe, er der nemlig ingen, der i virkeligheden bryder sig om.

Diskussioner der handler om at rigtigt og forkert, eller om at finde en vinder og en taber, skaber afstand og fjerner jer fra hinanden. Det er utrygt og mistillidsskabende og lige det modsatte af et kærligt og varmt parforhold.

Når I skændes, ryger nærheden

Når der kommer nye par i min praksis. som opsøger parterapi, fordi de skændes for meget, så er den første terapi-session ofte både højlydt og konfliktfyldt.

Ikke sjældent er parret optagede af, at gøre det tydeligt, at det er den anden part, der er årsag til at forholdet halter..

Det er tydeligt, at det er blevet en indædt kamp for at være den mest rigtige – at have mest ret. Og det er ikke en rar relation at være en del af.

Men det der står på spil, hvis I også skændes for meget, er IKKE retten til at have ret!

Det er derimod nærheden og kærligheden imellem jer. Den risikerer at gå tabt. Det er en dyr pris at betale. .

Og det er ikke det I ønsker ! Det er jeg sikker på.

Skænderier er ofte et råb om anerkendelse og rummelighed fra den anden.

Om at blive bekræftet og hørt og set – og anerkendt for at have betydning.

Så snart I bliver bedre til at se og høre hinanden, og selv føler jer mere set og hørt og respekteret, så falder behovet for at have ret. Så bliver det lettere at sige pyt og lade det ligge.

Kom hinanden nærmere og skab en tryggere relation

I Parterapi arbejder vi på at skabe ny nærhed og ny forståelse. Det er i nærheden og forståelsen for, at du er dig og din partner er sig og I er forskellige, at I begge bliver rigtige og begge vinder.

Nærhed er tæt relateret til kærlighed og det skabes når I:

  • prøver at forstå hinanden ved at lytte og vise interesse
  • sætter jer i den andens sted – at du og din partner lever jer ind i, hvad den anden partner gerne vil og er optaget af.
  • giver plads til hinanden og til forskelligheden.
  • Ikke nødvendigvis er optagede af at være enige om alt
  • tør at være den der starter en god ny trend med opmærksomhed

Det skaber tryg tilknytning og det bliver meget nemmere at løse konflikter eller udfordringer fra det ståsted. Det er præcis disse ting og en masse mere, I kan få hjælp til gennem parterapi hos mig i København

Er det ikke lige til højrebenet for jer? Så få hjælp til det! Det er muligt at lære. Læs mere om  EFT Parterapi.

Det er en terapiform for par I problemer, der har fokus på at genskabe det trygge bånd.

I kan fange mig her, hvis I får brug for hjælp.

Skrevet af Par- og Psykoterapeut Anne-Marie Jensen

Forfatter: Anne-Marie Jensen

Par-og Psykoterapeut Anne-Marie Jensen. Uddannet Psykoterapeut i 2008. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Udbyder individuel Psykoterapi, Parterapi og Relationsterapi. Arbejder bl.a. med samlivs- og kommunikations-udfordringer i parforhold. Og med selvværd, livskriser, stress, angst og problemer i forholdet til andre mennesker. Desuden uddannelse i Organisation og erhvervsøkonomi fra CBS. 17 års erfaring fra arbejde med Organisationsudvikling i roller som Human Ressources Konsulent og Supervisor i internationale virksomheder. Klienter er primært voksne mennesker, der ønsker udvikling og som formår at tage del i ansvaret for egen udvikling i terapiforløbet.

Andre blogartikler