Når du
“Det var da et noget trist emne at skrive om!”, tænker du måske.
“Og jeg skal da ikke dø foreløbig, så hvorfor skulle det interessere mig!?”
Som psykoterapeut med rod i eksistentialismen, ligger det ligesom i mit job og tilgang at behandle de store og alvorlige emner i livet. Dem der tegner vores eksistens og gør os til dem, vi er. De valg vi træffer og de fravalg vi foretager, samt de værdier, vi vælger at sætte så højt, at vi lever vores liv efter dem. Og det handler det med gravstenen, eller det der kommer før gravstenen jo i høj grad om.
Overskriften på dette indlæg opstod, da jeg for snart en del år siden – i et eftertænksomt øjeblik i forbindelse med mine tilløb til at få denne blog i luften – skrev på Facebook, at der på min gravsten da i hvert fald ikke skulle stå :”Hun ville så meget, men kom aldrig i gang”.
Det afledte kommentarer fra facebook-venner om, hvad der i hvert fald heller ikke skulle stå på deres, eller hvad der netop nok kom til at stå, hvis de ikke ændrede på deres tilgang.
Egentlig er det sådan set ret lige meget, hvad der kommer til at stå på en død sten en gang.
Men det er absolut ikke lige meget, hvordan vores liv har været indtil stenen blev rejst!
Og det er slet ikke lige meget, om vi har været bevidste om, at det var os selv, der havde bolden, og muligheden for at skabe os et godt liv! Lidt ærgerligt først at indse det, når døden er nær.
Det er nu, mens vi har livet, at vi har muligheden for aktivt at vælge:
- hvad vores liv skal indeholde
- hvordan vi forholder os til livet
- om vi gør os selv til ofre for livet eller til skabere af livet
Måske vil du indvende, at vi ikke er herrer over, hvad der sker i vores liv – om vi bliver ramt af sygdom, eller om vi mister nogen, vi har kær, eller om der bliver krig …Og det er sandt!
Det kan vi ikke ændre, men vi kan ændre den måde, vi forholder os til det på. Om vi ser livet som hårdt og uretfærdigt eller om vi rummer og håndterer de slag vi får af livet og bruger det til at gøre os stærkere og klogere med hen ad vejen.
Jeg læste for nylig om en ældre kvinde, der i sin familie var utrolig værdsat for sin særligt gode evne til at vende alle livsbegivenheder – store som små – til noget godt.
Når hendes lille barnebarn tabte havregrøden på gulvet, sagde hun – ”Sikke heldigt! Så skal vi måske slet ikke have havregrød igen i dag. Lad os finde en bolle til dig i stedet”. Da hendes søn mistede sit job sagde hun ”Det var vel nok godt, tænk hvor mange spændende job, som du nu kan få lov at vælge imellem” og da hun selv brækkede foden sagde hun, at det var nok meget heldigt, at det skete, for så kunne hun da endelig sætte sig stille ned og få strikket den trøje færdig, som hun længe havde ønsket at færdiggøre.
”Det er ikke som man har det, men som man tager det” siger et gammelt ordsprog. Og det er meget sandt!
Det er vores livsindstilling og de valg, vi træffer og ikke træffer, der afgør vores skæbne. Selv når vi undlader at vælge, så vælger vi alligevel – nemlig at lade tilfældighederne råde, frem for selv at tage aktivt stilling til livet.
På min gravsten skal det gerne fremgå at jeg først og fremmest var en god mor og en dedikeret Psykoterapeut ! Det gør jeg allerede det bedste jeg kan for at opfylde. Det er et ,l der hele tiden udfordrer og lærer mig noget nyt om mig selv og min rolle. Og det trives jeg rigtig godt med.
Ved du, hvad du vil med dit liv? Arbejder du dig i den rigtige retning? Har du en plan eller lader du tilfældighederne råde? Tager du fat på det, der ikke fungerer i dit liv og laver det om? Og hvordan er din indstilling til livets op og nedture?
Det synes jeg nok er en tanke og måske en handling værd! Livet varer nemlig ikke evigt og pludselig en dag er det for sent!
Hvis du får lyst til at gå i gang med en seriøs overvejelse omkring indholdet i dit liv og hvis du synes, det bliver en lige lovlig stor mundfuld at arbejde med alene, så kan du få hjælp til det her.
