Måske har du overvejet, at gå i Psykoterapi? Måske har du prøvet det, eller måske er du blevet afskrækket af, at det kan komme til at vække gamle minder, som du ikke har lyst til.
Det er sandt, at du hvis du vælger at gå i Psykoterapi, så kommer du til at forholde dig til det, der er svært – ligesom du kommer til at se på det, der fungerer godt for dig. Og det er ikke nemt hele tiden.
Men jeg tør også godt at love dig, at du kommer til at holde meget mere af dig selv.
Formålet med at gå i Psykoterapi
Formålet med at gå i Psykoterapi er ikke at vække eller forstærke noget som helst ubehag. Formålet er at hjælpe dig til at forstå dig selv bedre og komme bag om dine problemer på en måde, du aldrig har været omkring dem før. At give dig nye redskaber til at håndtere dit liv og først og fremmest at vække din forståelse og kærlighed til. Alt levende vokser bedst i sunde kærlige omgivelser. Det gælder også dig. Så derfor elsk dig selv, så meget du kan, eller se at komme igang med at lære det.
Efter et terapiforløb vil du være beriget med en større selvindsigt og selvforståelse og du vil blive meget mere den, du egentlig dybest set er. Og det vil vække din kærlighed til dig selv!
Hvad kræver det af dig at gå i Psykoterapi?
Det kræver dit engagement i at kigge indad i dig selv. At turde mærke efter, hvordan det er at være dig og at du er ærlig overfor dig selv.
Den Psykoterapeut, du vælger at gå i Psykoterapi hos vil være allerbedst i stand til at hjælpe dig, når du selv vil det og selv engagerer dig i terapien.
Derfor nytter det meget lidt at gå i psykoterapi, hvis en anden har sendt dig – hvis din kone eller mand eller kæreste eller mor f.eks. synes, at du godt kunne trænge til at gå i Psykoterapi.
For så er motivationen ikke din og vi kan ikke udvikle os for andres skyld. Brændstoffet til terapien kommer til at mangle på den måde og der bliver ingen fremdrift. Det er spild af din tid og dine penge.
Terapi er et samarbejde mellem dig og terapeuten. Det er dig der leverer råmaterialet til terapien i form af den eller de udfordringer, som du har brug for hjælp til og i form af din lyst til at få det anderledes. Terapeuten leverer sit nærvær, sin indsigt og værktøjerne til at komme i dybden med det, du bringer på banen. Det er en stærk samarbejdsrelation med fokus på dig og din kærlighed til den du er.
At gå i Psykoterapi er som en opdagelsesrejse
At gå i Psykoterapi er ligesom at være opdagelsesrejsende i et indre landskab. Du har nok en ide om, hvad der findes derinde i dig, men noget af det, som du er mest bange for at kigge på og mest bange for at finde, viser sig slet ikke at ligne den afgrund, du havde frygtet.
At være opdagelsesrejsende betyder også at det er dig, der skal gå vejen. Derfor er der ingen piller eller operative indgreb, der varigt løser din mistrivsel. Det skal ud sammen vej, som det er kommet ind, kan man vel sige. Og her er Psykoterapi en kæmpe hjælp.
Du har gennem dit liv – ligesom alle andre mennesker – indoptaget opfattelser af sandheden om livet og om dig i livet. I et psykoterapeutisk forløb får du lejlighed til at kigge på de sandheder, som netop du har indoptaget. Mærke dem til fulde og sortere i og erstatte dem med nogle andre sandheder, som passer og støtter dig meget bedre som menneske.
Psykoterapi er en yderst livsbekræftende process. Særligt når det foregår hos en terapeut, som du har tillid til. Fokus i sådan et forløb er 100% på dig og på din oplevelse af livet her og nu.
At gå i Psykoterapi – ligner det noget jeg kender?
Når du går til lægen med ondt i venstre skulder, så spørger lægen dig sikkert, hvor det gør ondt, hvornår det gør ondt og hvordan det føles, når du gør forskellige ting.
Det er ikke ret meget anderledes at gå i Psykoterapi. Her er det bare ikke en fysisk skade vi kigger på, men en følelsesmæssig eller mental “omkørsel” der drages omsorg for og som skal rettes ud, så du kan få det godt igen.
Og forbindingen eller recepten består ikke af piller men af selvomsorg og kærlighed til dig, samtale, opmærksomhed, behovs-erkendelse, mod og at lytte til og respektere dine egne kropsreaktioner og fornemmelser, samt at blive klar over dine tanker og det du mærker og sanser i kontakten med dig selv.
Lyder det farligt? Egentlig ikke vel?! Og du skal nok få hjælp til det.
Hvis du ønsker min hjælp, så kontakt mig her og lad os aftale nærmere. Jeg ved, at du kommer til at elske dig!