Spørgsmål til Psykoterapeutisk Brevkasse
Hej Anne-Marie
Det jeg gennemlever, er bare så forvirrende og kompliceret, så det er svært at forklare med få ord.
Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3,5 år. Vi er begge ca. midt i 20’erne. Jeg elsker ham virkelig højt og har hele tiden forestillet mig, at min fremtid skulle deles med ham. Men igennem de sidste par måneder er jeg begyndt at tvivle på, om han holder lige så meget af mig, som jeg holder af ham. Jeg er i tvivl om, han overhovedet er kommet sig over sin ekskone.
Min egen fornemmelse var, at vi var meget opslugte af hinanden og forelskede i starten af vores forhold. Men vores forhold har langt fra været problemfrit.
Da jeg mødte min kæreste, var han stadig gift med sin ekskone og hun (hans ekskone) sås allerede med en ny fyr. Fordi de havde et hus sammen, ville min kæreste ikke skilles, før han var kommet af med huset. Hans ekskone blev boende efter bruddet.
Efter kun 4 måneders forhold, lod jeg min kæreste flytte ind i min 1-værelseslejlighed på 25 m2. Det lykkedes os at bo sådan i over 9 mdr., hvorefter vi fik råd til at flytte i noget større.
De ville prøve at sælge huset, men efter min kæreste flyttede ud, begyndte huset hurtigt at forfalde og det blev aldrig solgt.
Huset har skabt utrolig mange problemer imellem min kæreste og mig.. Jeg synes at hans ekskone behandlede ham utrolig dårligt og nåede at rippe ham for mange penge.
Min kæreste frigør sig ikke
Da min kæreste og jeg havde været i forhold i 6-8 mdr., fandt jeg ud af, at udover at min kæreste betalte for huset, dens forsikringer, og hvad der nu høre med, når man er husejer, overførte min kæreste hver måned stadig penge til deres fælleskonto.
Da jeg tog emnet op med min kæreste, sagde han, at han havde glemt det, da det var en automatisk overførelse og ren vane, men at han ville stoppe det. Han turde ikke skabe splid i mellem dem, da hans søskende har hans ekskone som bedste veninde og at de så hans ekskone som “en del af familien”. Han var derfor bange for at gøre sig uvenner med sin familie, hvis han sagde sin ekskone imod.
Han kom heldigvis ud af det med huset sidste år, men alt stressen omkring huset sidder stadig i mig.
Er jeg bare hans elskerinde?
Udover det, har det været psykisk hårdt for mig, at min kæreste og hans ekskone hverken har været skilt eller separeret. Det har føltes så forkert. Jeg har følt mig som en slags elskerinde og har haft svært ved at nyde forelskelsen 100%.
På trods af problemerne med hans tidligere ægteskab og hus, har vi altså også haft mange gode øjeblikke sammen og vi har (haft) flere fælles hobbyer, vi kunne nyde sammen.
Pludselig slog det mig – måske er han ikke kommet over sin ekskone?
For et par måneder siden, slog det mig pludselig, at han måske ikke er kommet sig over sin ekskone. Jeg er kommet så meget i tvivl om hans følelser, så jeg selv er begyndt at trække mig væk fra ham og har ikke lyst til at være social med ham. Om aftenen bliver jeg så længe oppe, så jeg ikke behøver at gå i seng samtidig med ham og kan risikere, at han lægger op til sex (for det har jeg absolut ikke lyst til længere!). Jeg har slet ikke lyst til at være i nærheden af ham og jeg føler kun ubehag, når han krammer og kysser mig. Vi har ellers været gode til at foretage os ting sammen. Dét har jeg slet ikke lyst til længere, da jeg føler det hele er “falsk”.
Dét første som satte min tvivl igang, var da min kæreste kom hjem fra en konfirmationsfest, hvor jeg så på kameraet, at han havde taget mange billeder, hvor hans ekskone var på. Jeg hverken sagde eller gjorde noget ved det, men prøvede bare ikke at tænke mere over det.
Han vil gerne gøre alle tilfredse
Min kæreste er ret maskulin af ydre, men han er ret følsom og sensitiv person. Han vil gerne behage alle og vil have alle skal være glade, så han sætter tit sine egne behov til side.
Jeg er også begyndt at tro at han godt var klar over, at han overførte de ekstra penge til deres tidligere fælleskonto, fordi han stadig havde følelser for hende og ville være sød.
Den gang min kæreste fik at vide, at hans ekskone’s nye kæreste flyttede ind i huset, blev han ret sur og stille.
Her på det sidste er jeg begyndt at tænke over, om min kæreste reagerede så trist, fordi han stadig savnede hende og at det måske først rigtig gik op for ham, da han så hendes nye kæreste.
Ved et tilfælde så jeg en besked fra hans ekskone
‘Beskeder’-funktionen på hans computer poppede op, en dag,mens jeg sad ved computeren. Jeg kunne se ud fra samtalen, at min kæreste havde løjet for mig, op til flere gange.
På et tidspunkt havde jeg også spurgt efter ekstra nøglen til hans bil. Meget hurtigt, uden at blinke, havde han sagt den lå ved hans lillesøster og at han nok skulle få hende til at aflevere den.
Men selv 2,5 år efter deres brud, lå ekstra nøglen åbenbart stadig hos hans ekskone, kunne jeg se på hans mobil, hvor han bad hende om, at aflevere den til hans lillesøster, så hun kunne give den videre.
Jeg føler mig naiv
Jeg blev rasende på min kæreste, fordi han havde løjet overfor mig.Det skræmte mig, hvor hurtig han kunne digte en løgn og hvor naiv jeg har været.
Jeg blev derfor bange for, hvor mange gange han måske havde bildt mig en masse ind. Når man lyver, er det vel fordi, man prøver at skjule noget? At han har løjet om det, er bare kommet med på listen over, hvorfor jeg ikke tror, han er kommet sig over sin ekskone.
Noget andet jeg bed mærke i er, at min kæreste og hans familie ikke taler om mig. Når man holder af en person og respektere dem, snakker man så ikke om dem, og nævner deres navn bare en gang i mellem? Min kæreste havde godt nok skrevet ‘vi’ et par enkelte steder i samtalerne, som fx ‘vi kan godt komme på søndag’.
Tvivler på min kæreste følelser men også på mig selv
Jeg er fuldstændig rundt på gulvet, og ved siden af mig selv for tiden. Jeg ved næsten ikke selv længere, hvem jeg er. Jeg tror hele tiden det værste om min kæreste, tror han lyver og holder mig for nar. Jeg har konstant lyst til at snage i hans ting, for at lede efter nye spor, og jeg tjekker hele tiden hans ekskone’s Facebook-profil, for at se om han er aktiv dér.
Jeg har været i to længerevarende forhold tidligere, men jeg har aldrig panikket sådan, omkring en mands følelser før.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg håbede lidt, at det bare var en tvivl, som ville forsvinde igen, men det har stået på over hele sommeren og min tvivl bliver bare værre.
Jeg tør ikke tale med ham om det
Jeg frygter lidt, at hvis jeg prøver at tale med min kæreste om det, vil han bare lyve overfor mig. Og hvis han ikke lyver, vil jeg nok bare frygte, at det er løgn, hvad han fortæller mig, nu hvor han har løjet tidligere i vores forhold
Jeg har virkelig brug for råd. Kan der være hold i min frygt og tvivl? Kan alt det her reddes? Eller er det her forhold ved at være dødsdømt?
Jeg har jo på et tidspunkt troet, at det skulle være ham, jeg en gang skulle giftes med, og sammen med ham, har jeg for første gang i mit liv, haft lyst til at få børn – hvilket er ret stort for mig, da jeg aldrig har haft lyst til børn.
Men hvis han stadig har følelser for sin ekskone, giver det ikke rigtig mening for mig at spilde flere år sammen med ham, for så føler jeg jo mere for ham end han gør for mig. Og jeg synes selv, at jeg har fortjent en kæreste, som elsker mig lige så højt, som jeg elsker vedkommende.
Måske er jeg også bare ved at blive tosset og overtolker alt lige for tiden. Det hele er jo ‘måske’ og formodninger. Jeg har jo ingen klare beviser og han har ikke indrømmet noget. Jeg frygter at det bliver vanskeligt at få et sandt ord fra ham, hvis jeg deler min bekymring med ham. 🙁
Med venlig hilsen
Hende den forvirrede
Svar fra Psykoterapeutisk Brevkasse
Kære Du !
Tak for din henvendelse.
Jeg kan godt høre på din beretning, at du er virkelig i tvivl og forvirret over alle de antagelser og signaler om svigt fra din kæreste.
Tag selve din følelse alvorligt
Du er meget alene med din mistro og du får øje på nye signaler i nye sammenhænge med jævne mellemrum, som både bestyrker din mistanke og gør dig usikker på hele forholdet og på om han kun udnytter dig, eller om han faktisk elsker dig.
Det lyder som om du bliver mere og mere i tvivl og føler dig mere og mere uelsket og usikker jo længere der går.
Det bærer i retning af en konfrontation med din kæreste. Du kan ikke se bort fra det længere og det synes jeg heller ikke, du bør.
Noget der fylder så meget for dig og griber så voldsomt ind i din trivsel og dine følelser, skal du ikke ignorere.
Læg kortene på bordet
Du kender ham efterhånden ret godt og ved hvordan han reagerer i forskellige situationer. Måske er der noget om din mistanke, men det kan du kun finde ud af ved at lægge kortene på bordet.
Forelæg din kæreste din tvivl og usikkerhed på jeres forhold og din usikkerhed om hans følelser og se så hans reaktion på det, du fortæller ham.
Jeg tror du vil kunne se, om han lyver for dig. Du har mange konkrete situationer at henvise til og jeg tror, det bliver svært for din kæreste at bortforklare det hele, hvis der er noget om snakken.
Ud fra den måde, du beskriver din kæreste, lyder han usikker og med lavt selvværd .
Måske lyver han – ikke for at bedrage dig, men -fordi han ikke kan finde ud af sine egne følelser og derfor ikke kan finde ud af at handle anderledes.
En konfrontation kan måske få ham til at opdage, hvad han er ved at miste og få ham til at træffe et valg.
Når man får det så skidt, som du har det, er det tid til handling. Ellers ender du med at ødelægge dig selv og det er der ingen – mindst af alt dig – som er tjent med.
Det er vigtigt at tage action på følelser, der kommer til at fylde så meget, så jeg synes du skal tage fat på det snarest muligt.
Rette tid og sted
Find et tidspunkt, hvor I har tid og fortæl ham, at du har brug for en samtale om jeres forhold.
Fortæl ham om al din tvivl og usikkerhed omkring hans kærlighed.
Få en grundig snak og træf så din beslutning ud fra det, han siger og det du mærker i samtalen. Vil han dig virkelig? Eller har han bare brug for dig som redningsplanke? Vil du det? Er det godt nok til dig? Er du tryg ved hans svar?
Jeg er enig med dig i, at du ikke skal spilde dit liv på at håbe og drømme om en mand, som ikke vil have dig. Så det er du nødt til at gøre op med dig selv, når du har talt med ham.
Du kan ikke redde ham fra ham selv. Eller overtage hans bekymringer eller truende fadæser resten af livet( dårlig økonomi eller at passe på, der ikke sker ham noget).
Det er et stykke arbejde, han selv må tage fat på.
Det hører med til at leve et ansvarligt voksent liv og det hører med til at skabe et jævnbyrdigt kærlighedsforhold. Ellers bliver der alt for let tale om usund afhængighed og ubalance imellem jer.
Måske kan han se behovet for at gøre noget, hvis han opdager, at han er ved at miste dig. Måske kan han ikke, og så er det spørgsmålet, hvor sund relationen bliver for dig at blive i.
Jeg ønsker dig alt det bedste og at du får taget en god snak med ham.
Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.
Mange hilsener
