Spørgsmål til Psykoterapeutisk Brevkasse
Hej Anne-Marie
Jeg begyndte at komme sammen med min første kæreste for nu et halvt år siden.
Det startede med at min kæreste og jeg begyndte at snakke sammen, efter han havde slået op med sin eks.
Efter vi kom sammen stoppede han ikke med at snakke om hende, og da vi havde sex første gang løj han om at være jomfru, og først bagefter fortalte han mig, at jeg ikke var hans første. Jeg blev rigtig ked af det, men jeg tænkte ikke videre over det og tilgav ham.
En måned efter skrev han til sin eks at mig og ham havde haft samleje og jeg kunne ikke forstå, hvorfor han havde brug for at skrive det til hende. Fandt senere ud af at det var fordi, hun havde været ham utro i forholdet, så han ville såre hende.
Da jeg var på ferie sagde han at han havde set hende og det blev han ked af, fordi det gjorde ondt på ham at se hende.
Jeg har fortalt nu hvor ked af det jeg er over det og at jeg græder over det hele tiden. Nu kan jeg se hvor værdiløs jeg følte mig. Jeg føler at jeg bare er blevet udnyttet til at fylde hendes plads.
Ingen af os ved hvad vi skal gøre ved det, for jeg føler stadig at hun er en del af hans liv. Jeg føler mig slet ikke så speciel mere.
Jeg har fortalt ham hvor ked af det jeg er, men han siger han ikke ved hvorfor, han har sagt de ting, men jeg ved det er fordi han ikke var
kommet over hende, selvom han sagde at han havde. Det har slet ikke været i orden, og det er det eneste jeg går og tænker på.
Jeg græder ved tanken om at han har oplevet “den første” gang med hende med næsten alt. Han fortæller mig tit, at han elsker mig mere, end han nogensinde havde elsket hende og at han vil bygge hans fremtid sammen med mig. Men jeg tror ikke på det. Jeg føler en konstant smerte, og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at glemme det, for jeg føler ikke han er værdig nok til at blive tilgivet.
Min største frygt er, at han kommer sammen med hende igen hvis vi slår op. Jeg har nu grædt over det i 2 mdr, men smerten og tanken om det bliver ved. Vi bor ca 100 km fra hinanden og ser kun hinanden hver 2. weekend, hvilket også er virkelig svært for mig. Jeg ville ønske jeg kunne glemme det hele, for jeg vil gerne være sammen med ham.
Jeg fik konstateret en depression for et par måneder siden, og det har virkelig også taget hårdt på forholdet. Han ved ikke rigtig, hvad han skal gøre, og hvordan han skal hjælpe mig. Og det gør jeg heller ikke. Nogle gange tænker jeg om jeg er så “syg” af kærlighed og smerte at det er derfor jeg har fået en depression? Jeg synes det er ubehageligt at have sex med ham, fordi jeg ikke føler mig god nok.
Jeg beder virkelig om hjælp til hvordan jeg skal håndtere det, for jeg kan ikke holde det ud mere.
Annabel
Svar fra Psykoterapeutisk Brevkasse
Kære Du !
Tak for din henvendelse til Brevkassen.
Du skriver ikke hvor gammel du er, men jeg antager at du er relativt ung, eftersom du nævner, at I begge er relativt uerfarne med sex.
Når man er ung og forelsket, så fylder kærligheden til den udvalgte let hele ens verden. Det kan jeg sagtens selv huske fra dengang, jeg var ung. Nogen gange finder man sig i for meget, for ikke at miste.
Det er dejligt at være i forelskelsen og sammen med den eneste ene, men når der er problemer og usikkerhed i forholdet, sådan som du oplever det nu, så fylder det det hele og man kan få det helt forfærdelig dårligt med sig selv og hele livet på en gang.
Alt kan virke frygtelig kompliceret, sårende og uretfærdigt samtidig med at følelsen af ikke at kunne leve uden ham fylder det hele. Det er så hårdt, mens det står på.
Det er dig han vælger nu
Jeg vil helst ikke lyde alt for “gammel og livsklog” på den irriterende voksne måde, men samtidig vil jeg gerne sige dig, at det går over og at livet og kærligheden bliver noget lettere med alderen. En dag er han ude af dit liv igen og du vil blive forelsket i en ny fyr eller mange flere i løbet af livet, og forhåbentlig vil de sætte pris på dig og vise dig kærlighed på en måde, der er nemmere for dig at håndtere.
Men lige nu er det her du er.
Jeg forstår, at du både er ked af, at du ikke er din kærestes første sex-partner og ked af at blive sammenlignet med eks-kæresten. Det virker på dig som om han elsker eller har elsket hende, mere end han elsker dig.
Jeg kan også læse at du er vred på ham over, at han stadig har brug for at tale om hende, samt at du frygter, at han går tilbage til hende igen, når I to engang ikke er kærester mere. Og til sidst, at du gør dig tanker om, hvor vidt din depression kan være udløst af al balladen mellem jer to.
Til det vil jeg sige, at du godt nok ikke er den første pige, han har været i seng med, men du er den han vælger at være sammen med nu. Husk det.
Fortid, fremtid og nutid
Du skal ikke spilde din energi og dit fokus på alt det, der ikke er og som du ikke kan ændre på. Du risikerer bare at gå glip af det gode, der også er imellem jer lige nu og her. Det kan du så senere komme til at fortryde. Og det er altså en ærgerlig trend at forfølge. Hvis du gerne vil ham, så sæt pris på det du har nu og flyt fokus væk fra fortiden.
Vælg at være glad for, at han har valgt dig og at han har gjort sig nogle erfaringer med en anden først, som kan komme dig til gavn. Lad være med at plage dig selv! Det ødelægger bare din trivsel og måske også jeres forhold til sidst.
Det du kan lave om på eller påvirke er det, der foregår imellem jer her og nu og måden du takler det på.
Læg mærke til hvor meget godt, der også er i dit liv. Og gør noget ved det, som ikke er godt.
Sæt grænser
Feks. kan du sige fra overfor din kærestes sammenligninger af dig med den anden pige. Det er helt OK ikke at ville høre på det.
Fortæl ham at det gør dig ked af det, når han taler om hende, når I er sammen. Bed ham evt. finde ud af, om han er kommet helt over hende. Hvis han ikke er, så er det måske en ide at give ham fri til at blive det, så hun ikke skal fylde så meget imellem jer og ødelægge din tillid til ham og hans kærlighed til dig. Det går ud over din trivsel, hvilket ikke er OK.
Hvorvidt han går tilbage til hende en gang, når I to er færdige med hinanden skal du ikke plage dig selv med. Måske er du ovre ham til den tid og synes han er verdens største idiot. Tro mig, så vil du være ret ligeglad med, hvem han bliver kæreste med.
Du tager sorgerne på forskud og jeg ved ikke, om det også er tydeligt for dig, men igen her, er det som om, du ikke er til stede i nuet.
Lad fortid og fremtid passe sig selv. Dem kan du alligevel hverken gøre noget ved eller vide noget om. Livet bliver for svært, når du prøver på det. Nøjes med at bruge nuet til at skabe det liv, du gerne vil have. Hvis du kan lære noget af det der er sket i fortiden, så er det godt, men lad være med at dvæle ved det negative. Find ind til de gode sider og dyrk det du holder af, frem for det, der gør dig ked af det.
Depressions årsag
Mht. Din depression, så skyldes den ikke det forhold du er i – det kan jeg med ret stor sikkerhed garantere dig. En depression bygges op hen over lang tid. Man får ikke en depression på baggrund af en enkelt livsbegivenhed. Det kan være en trigger, men det er ikke det, der er årsagen.
Hvis du vil forstå årsagen til din depression, så kan du måske finde årsagen i den måde, du går til livet på i al almindelighed, og i den måde du ser på dig selv. Tænk over om du er kærlig og rummelig nok overfor dig selv. Om du tager det du mærker alvorligt og giver udtryk for, hvem du er og hvad du vil og ikke vil.
Respekterer du dine egne grænser og holder du tilstrækkeligt af dig selv? Her kan noget af roden til en depression findes. Men ofte er det mere komplekst end det.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med kærligheden – også den til dig selv.
Mange hilsener
