Forskellighed i et parforhold kan være en stor styrke
Forskellighed kan godt være udfordrende. Men samtidig er forskellighed en virkelig stor styrke i et forhold, hvis I forstår at bruge den rigtigt.
Der bliver dobbelt så mange muligheder og dobbelt så mange kompetencer i et forhold, hvis I tør at levne plads til jeres forskellighed. Den ene er måske verdensmester i at bage rugbrød og den anden elsker at slå græs. Den ene taler gerne og længe og den anden er god til at lytte. Det er da optimalt!
Tænk hvis I og mange andre par kunne finde ud af at leve med det – også med de forskelligheder som indimellem udfordrer jer i forholdet? Sikke muligheder. Det var jo straks værre, hvis begge var gode til og helst ville sy gardiner og ingen tog sig af børnene eller hentede posten?
Men når det kommer til holdninger til f.eks. børneopdragelse? Eller vores forskellige lyst til sex? Eller varierende ønsker for sommerferien? Eller vores holdninger til ting, der er væsentlige at beslutte og måske ligefrem tale om sammen? Der opstår der ofte problemer. Også for de par, der kommer i terapi hos mig. Evnen til at rumme forskelligheden når der er pres på forholdet er åbenbart udfordrende for rigtig mange af os..
Men hvor ligger hunden egentlig begravet?
Og hvad gør man ved det? Det er nemt at tro, at det er forskelligheden, der er udfordringen, mens det faktisk slet ikke er der hunden ligger begravet.
Den ligger nemlig ofte i, at vi ikke vil, kan eller tør leve med forskelligheden. At det, at den anden er anderledes end os udfordrer vores komfortzone og udfordrer hvad et “rigtigt” eller “godt” liv er. Nogen antager, at når man er gift eller på anden vis sammen som kærester, så skal man ville det samme, ellers er det ikke rigtigt. Det er det modsatte af at leve med forskelligheden.
Det er ikke mange par jeg kender, der vil det samme altid og synes det samme om alt. Spørgsmålet er om det overhovedet eksisterer! Jeg kender til gengæld par, der er bedre til at leve med forskellen end andre. Hvor der ikke er nogen af parterne, der bliver gjort forkert, fordi han eller hun vil og synes noget andet end sin partner.
Hvordan ville dit liv være, hvis du og din partner i højere grad tillod forskellighed imellem jer? At I måtte være lige så forskellige som I nu engang er? Og at der var plads til det.
Måske ville det være nemt? Og det ville sikkert på nogle måder føles mere frit og rart og på andre måder svært og udfordrende. Men i hvert fald ville det kræve, at I hver især med jer selv vedtog, at jeres ægtefælle faktisk er helt rigtig i hovedet. Og at du godt tør stole på ham/hende, også når han/hun vil eller synes noget helt andet end dig.
At han eller hun er i besiddelse af sin sunde fornuft og er i stand til at træffe ansvarlige valg for sig selv også i relationen med dig.
Jeg siger ikke bare dette her ud fra teoretiske betragtninger. Jeg har skam også selv været udfordret af det i mit eget ægteskab hen over tid. Min mand og jeg har været gift i 21 år nu. Og vi har ikke altid været gode nok til at klare konflikter og forskelligheder.
Nogle ting har vi måttet lade være med at beslutte overhovedet, fordi vi simpelthen ikke kunne få overbevist hinanden (det troede vi nemlig vi skulle) eller nå til enighed om en løsning, der tilgodeså begges behov.
Andre ting har vi skændtes om med høje stemmer og tårer og vrede, nogen gange med det resultat, at den ene fik ret og den anden fik fred.
Men i bund og grund er vi overbeviste om, at den anden er et ganske fornuftigt og kompetent menneske, som bare tænker anderledes. Og med tiden er det blevet mere og mere sådan, at vi tillader forskellighed og griber det an på en mere konstruktiv vis.
Jeg ved ikke altid, hvorfor min mand vil noget andet end jeg vil, men jeg tror på, at det er sandt og at han har tænkt sig om eller mærket efter og at han har besluttet sig ud fra en god kontakt med sig selv og ikke for at please eller presse mig. Og det samme gælder den anden vej.
Det er min erfaring både personligt og fra de par jeg har i terapi, at når man først begynder at tillade forskelligheden, så følger den personlige frihed lige i hælene og kærligheden i parforholdet vokser. Og det bliver ikke – som man måske skulle tro – en anledning til at skilles, men netop til at ville hinanden mere, fordi forskelligheden bliver brugt på den gode måde, frem for på en begrænsende facon.
Det kunne jeg sige meget mere om, men det må blive en anden god gang.
Hvis du har lyst til selv at udforske mulighederne i dit parforhold, så kan jeg anbefale nogle terapisessioner enten for dig selv eller sammen med din partner. Der ligger helt sikkert meget guld begravet, som I ikke har haft øje for før. Hvis du vil kan du kontakte mig her og aftale nærmere.
