Parforholdets dans er et udtryk for den måde, I indgår og interagerer i parforholdet med hinanden. Eller sagt på en anden måde, den måde I forsøger at opnå en tæt og nær og tryg kontakt med hinanden. Nogen gange lykkes det. Andre gange mislykkes “dansen”.
Vi søger nærhed med vores partner. Vi kæmper for at opnå den og nogen gange fjerner vi os, når kontakten bliver svær eller responsen fra vores elskede sårer os. Så holder vi måske afstand for en tid, eller skændes højlydt og håber, at det kan bringe den anden til fornuft og indsigt.
Et parforhold har mange lighedspunkter med en dans. Nogle par er gode til at holde takten i deres dans. De formår at være tætte og skabe god forbindelse, også når “trinnene er svære” og der opstår forhindringer. De tager snakken med hinanden og løser konflikterne med forståelse for, hvad der trickede den ene og hvad der trickede den anden.
Andre par ryger ud af takt hele tiden. Måske fordi den ene vil en anden vej, eller stikker af midt i det hele, eller inviterer andre ind i dansen – i overført betydning – eller fordi de aldrig får sat sig ned og finder forståelse for, hvad der sker imellem dem.
Parforholdets dans – kan I holde takten?
Parforholdets dans skabes af de signaler (ord, handlinger), I sender hinanden og de tolkninger og følelser, som disse signaler afstedkommer.
Lad os tage en klassisk situation med stereotype kønsroller. Det kunne ligeså vel være omvendt:
Manden i forholdet kommer hjem med blomster (for ham betyder denne handling “Jeg elsker dig”).
Kvinden ser blomsterne og tænker (tolker) “Nå hvad har han nu lavet, siden jeg skal have blomster?”. Tanken gør hende nervøs/urolig/anspændt og disse følelser får hende til at stivne.
Manden ser at hans kæreste stivner og han tænker “Åh nej – hun er sur i dag – jeg kan aldrig gøre hende glad”. Han bliver ærgerlig og vred, for “hvad bilder hun sig dog ind, her har han gjort sig umage for hendes skyld?!”.
Han mister helt lysten til at glæde hende og rækker lidt for bestemt buketten frem mod hende – “hun kan lige så godt få den, selvom hun ikke fortjener den”. Han har mest lyst til at gå igen (at trække sig).
Kvinden ser den måde hendes mand rækker buketten frem på og tænker – “Ok han har ikke engang dårlig samvittighed (over det han nok har lavet) – han tror bare, han kan købe mig med blomster, men sådan spiller klaveret sgu’ ikke”. Hun vender sig og går væk fra ham .
Alt dette kan foregå i løbet af ganske få sekunder eller minutter uden at nogen overhovedet har sagt noget for at starte det. Det er ren handling og tolkning og følelser. Hvis parret oven i købet begge er konfliktsky, så kan det være, at de aldrig nogen sinde taler om, hvad det er, der foregår imellem dem.
Parforholdets dans består altså i dette eksempel af at :
Den ene rækker ud
Den anden stivner
den ene bliver vred og trækker sig,
den anden bliver vred og trækker sig
– og derfra er det kun tiden der hjælper, hvis samtale er umulig eller føles for farligt.
Med tiden tager det, I IKKE taler om, livet af jeres forhold.
Det er derfor, at det er en god ide at gå i parterapi. Her kan I nemlig lære det, som I ikke allerede kan.
I det virkelige liv og i parforholdets dans kommer mange par til at “træde hinanden over tærerne”. Det resulterer i både sårede følelser og bristet tillid. Når det sker igen og igen, så skaber det alvorlige problemer i forholdet. Det sker for rigtig mange par.
De der opdager det i tide og gerne vil redde forholdet og lære nye takter går indimellem i parterapi. Nogle af disse par kommer i Parterapi hos mig.
Parforholdets dans i terapi
I parterapi inviterer Parterapeuten på skift parterne “op til dans”.
Her er dansen en dyb samtale. Det vi taler om, i parterapi er nemlig Parforholdets dans, sådan som det undfolder sig for jer. Måden I som par nærmer jer og trækker jer fra hinanden, hvad der får jer til det og hvad jeres formål med det er. Og ikke mindst, hvordan I har det med jeres dans.
Parterapeuten spørger f.eks: “Når du forsøger at opnå kontakt med din partner i den vanskelige situation, I beskriver, hvordan gør du det så? Hvad er den typiske reaktion fra din partner og fra dig på det?” Svaret bruger parterapeuten til at invitere den anden partner på banen.
“Hvad sker der med dig, når din partner inviterer dig til kontakt på den måde?”
Og så er “dansen” i terapirummet allerede godt i gang.
Parret fortæller om det, der sker der hjemme, når de to er sammen og kontakten mellem dem bliver vanskelig. Ved at tale om det, bringes det også tilstede i rummet sammen med parterapeuten. Når de vanskelige situationer og følelser bringes til stede her og nu, så kan vi arbejde med dem i terapien.
Engagement er vigtigt
Når I går I parterapi, så er Parterapeuten jeres fælles rådgiver. Parterapeuten er både underviser og samarbejdspartner og vejleder på en gang.
En vellykket parterapi forudsætter selvfølgelig, at begge parter deltager aktivt og at parterapeuten kan skabe balance i emnerne og sikre dybden i samtalen.
Uanset om du vil eller ikke vil dit parforhold, så må du engagere dig i terapien, når først du er mødt op. Parforholdet skabes nemlig i samspillet og ingen kan skabe et levende parforhold, uden at gøre en indsats.
Det samme gælder jo i en dans. Hvis den ene part står stille og gør sig død eller gør modstand, så får I ikke danset.
Når det handler om parterapi, så er det møg ærgerligt ikke at være engageret, for parterapi er relativt dyrt, især hvis der ingenting kommer ud af den.
Hvis du ønsker et bedre forhold og vil lære at danse tæt med din partner i jeres parforholds dans, så er både dit og din partners engagement og en dygtig parterapeut vigtig.
Bestil tid her.
Jeg glæder mig allerede til at møde jer og samarbejde med jer om styrkelse af jeres parforhold!
