Forventninger ! Er der noget så skønt, som at gå rundt og glæde sig til, at noget skal ske?
Kender du til store forventninger?
Når vi forventer noget, så foregriber vi begivenhedernes gang. Vi bygger et billede op af, hvordan virkeligheden skal komme til at se ud.
Og det er yderst sjældent at virkeligheden faktisk lever fuldkommen op til det drømmebillede, vi får skabt. Virkeligheden består af mange flere detaljer og nogle af dem stikker måske i helt andre retninger, end du havde tænkt, at de skulle. Og så ligger skuffelsen lige om hjørnet.
Evnen til forventning tjener blandt andet det formål at indstille vores fokus og forberede os. Og i truende situationer kan det være livsvigtigt at være godt forberedt og have afstemt forventninger. Så det er naturligt nok at vi forsøger at forberede os.
Men forventninger er også som at have indstillet kikkerten mod et fjernt punkt og alt det, der ligger ved siden af vores fokus, det ser vi slet ikke.
De 2 historier nedenfor er fortællinger fra et lykkeligt liv. Der findes meget værre forventninger og meget værre udfald i verden end i historierne herunder! De er i den lette genre – så er du advaret!
Men historierne illustrerer, lidt af dynamikken omkring forventninger. Hvordan vi nogen gange mister fokus på nuet, fordi vi drukner i forventninger til fremtiden. En forventet fremtid, som måske aldrig kommer. Og glæden ved det, der så i virkeligheden sker drukner næsten helt i forventningshavet.
Om at forvente en prinsesse og få noget helt andet
Jeg var 32 år og min mand og jeg ventede vores andet barn (troede vi da). Vi havde allerede en skøn dreng – Daniel på 3 år, – da jeg blev gravid igen. Som kvinde syntes jeg, at det ville være skønt med en lille pige, for så havde vi en af hver og hende ville jeg nok også i særlig grad kunne genkende mig selv i.
Jeg var da så småt begyndt at kigge lidt på babytøj, – både pige og drengetøj, men nu nok allermest på pigetøjet, for det var da sødt! Mine forventninger var høje!
Min praktiske mand havde været på loftet og besigtige barnevogn og andet udstyr. Altsammen noget vi havde gemt fra sidst. Min mand meldte at alt stadig så ud som næsten nyt og det kunne vi sagtens genbruge.
Graviditeten skred fremad og jeg blev hurtigt meget stor! Meget STOR!
Glæde og bekymring i en pærevælling
I 18. uge blev jeg scannet og vi fik noget af et chok, da sygeplejersken meddelte, at der var 2 små fostre at se på skærmen.
Vi skulle have tvillinger!
Vi blev vildt glade! Det gjorde vi, men det tog lige 15 minutters tid at fordøje chokket og at opløse forventningerne til 1 stk. prinsesse i brugt barnevogn og omdanne den til 2 små børn (prinser eller prinsesser eller en af hver?).
Og så startede bekymringerne – som jo også er en slags forventning – for hvordan søren skulle vi dog lige klare den? Og hvad nu med barnevognen, som jo ikke var nogen tvillingebarnevogn og så videre. Igen fjernede vi fokus fra lige nu og her og lagde det ud i en fremtid, som vi ikke engang vidste, hvordan ville blive.
Og hvor blev den første store glæde af?
Hvis vi nu kunne have undladt forventningerne og ikke havde dannet et billede af, hvordan den ene lille prinsesse kunne ligge der i den fine blå barnevogn og kigge op på os, så kunne oplevelsen med at få at vide, at vi ventede tvillinger måske have været endnu vildere i det første øjeblik og have overvældet os på en endnu mere positiv måde – og ikke være blandet op med en proces med at fjerne forkerte drømmebilleder fra nethinden.
Og det der med pigen /prinsessen…Ja det blev så 2 små søde prinser i stedet for.
Det ærgerlige ved forventninger
Det ærgerlige ved forventninger er, at drømmebilledet (forventningen) kommer til at fylde så meget, at den virkelige virkeligheds storslåethed bliver udskudt og ikke i øjeblikket får lov at skinne nær så meget, som den fortjener. Og det er synd! For det endte jo i vores tilfælde med 2 velskabte vidunderlige drenge, som jeg aldrig ville bytte for noget som helst, ikke engang nok så mange prinsesser!
Fødselsdagsforventninger
Det blev i øvrigt ikke meget bedre med forventningerne i de efterfølgende år!
Jeg forventede jo selvfølgelig stadig alt muligt af alle mulige og det tossede var, at jeg ikke altid fortalte til andre, hvad jeg forventede af dem. Og hvor stor mon chancen så var for, at jeg fik det, jeg forventede?
Ja ! Lige præcis – ikke overvældende stor.
Jeg har fødselsdag i slutningen af april og den har jeg altid haft urimeligt høje forventninger til hvert år. Lige der tog det mange år for mig at blive voksen.
Især havde jeg høje forventninger til, hvad andre skulle gøre og hvordan de skulle gøre det og hvornår, for at det var rigtigt og for at jeg følte mig rigtig holdt af.
For det første : gaver skulle være pakket ind! så jeg kunne fornemme, at man tænkte på MIG og hvad jeg mon ville blive glad for og ikke kun på, hvad der ville være praktisk, at jeg fik. Ny cykelslange var f.eks. “no go”, hvis nogen skulle være i tvivl !
Alle skulle gerne have bidraget til min fødselsdag og jeg var jo ligesom centrum den dag. Ikke meget at forvente, vel ? ;o).
Man (og det er altså de andre) skulle være startet i god tid og ikke komme og spørge mig dagen før, hvad jeg egentlig ønskede mig og så videre og så videre. Det resulterede næsten hver gang i, at jeg bliver skuffet, fordi de andre ikke havde regnet ud, hvad jeg ønskede mig og hvordan det skulle foregå på dagen.
Man skulle jo nok tro, at jeg var klogere end det, men det var jeg så ikke, kan jeg afsløre.
Siden da – i de sidste 5-10 år har jeg sat mig for at holde lidt øje med mine forventninger, og forsøger at være lidt mere (meget mere) åben og tillidsfuld og i nuet når jeg har fødselsdag, sådan at jeg for alvor kan glæde mig over alt det, som jeg faktisk får og over de dejlige mennesker, der er i mit liv. Mennesker som udlever begivenheden kones/mors/datters/søsters/svigerindes fødselsdag lige sådan, som de synes, den skal være.
Forventninger fylder for de fleste mennesker, der opsøger psykoterapi
Jeg arbejder en del med forventninger. Også hos mig selv ;o). Men ud over det også i min praksis som psykoterapeut, hvor forventninger tit er i fokus for mennesker, der har det svært med livet lige nu.
Vi mennesker undlader ofte at være i nuet, fordi vi beskæftiger os mere med det, der er sket og med det, der måske (aldrig) kommer til at ske, end med det, vi sidder med lige nu. Og det kan godt gøre livet meget besværligt.
Forventninger er et stort tema og det er værd at beskæftige sig med, for det forhindrer meget ofte lykken i at komme til sin ret og det er synd, hvis du spørger mig.
Får du lyst til at forstå den måde, du fylder dit liv op med forventninger, eller vil du have hjælp til noget helt andet, som spænder ben for dig i dit liv, så kan du fange mig her.
Skrevet af Par- og Psykoterapeut Anne-Marie Jensen – Psykoterapi i København
