Hvordan bliver jeg lykkelig, spørger du måske dig selv og måske har du svært ved at finde svaret. Det kan jeg godt forstå. Det er heller ikke nemt.
Vi har ofte tendens til at kigge os omkring efter svaret, men i virkeligheden ligger det bedste svar inden i dig selv.
Jeg møder rigtig mange mennesker, der er startet i livet med virkelig ringe opbakning hjemmefra, med vold eller druk eller omsorgssvigt, eller uopmærksomme og ikke særlig kompetente forældre. Det er forfærdeligt at så mange uskyldige børn skal opleve svigt og mangel på støtte fra de mennesker, der skulle give dem det bedste afsæt i livet.
Det påvirker mennesker, også når de bliver voksne.
Hvis din barndom og opvækst har været sådan, så ligger der virkelig et stort stort stykke arbejde foran dig med at skabe din egen lykke. Men selvom din opvækst ikke har været så slem endda, kan det godt være svært at finde ud af at være lykkelig.
Og det gør det nok ikke meget nemmere at vide at det er dig, der skal tage ansvaret for din mangel på lykke. Der er ikke andre til det.
Hvem er ansvarlig for din lykke?
De fleste af os prøver ellers at skubbe skylden for manglen på lykke andre steder hen, når livet ikke lever op til vores forventninger. Måske skyder du skylden på din ægtefælle, eller dine børn, eller din arbejdsplads. Det er der mange, der gør.
Men ærligt talt er ingen af dem skyld i din lykke eller ulykke. Der er reelt set kun et sted, hvor ansvaret for din lykke i dag hører til og hvor det ligger trygt og godt. Og det er i dine egne hænder.
Og tro mig. Du er den eneste, der kan forvandle din skæbne og gøre det ordentligt.
Din måde at være i dit liv på skaber din lykke
Det er hårdt men samtidig godt at få øjnene op for, at du kan skabe en forandring, hvis du sætter dig det for.
Det er helt sikkert, at du gør noget, og træffer nogle valg nu og her, som understøtter dig og nogle, som gør det modsatte. Det er de valg, du kan ændre på, så dit liv idag ikke bliver som det var engang.
Du vælger hele tiden, bevidst eller ubevidst hvilket perspektiv, du vil se på verden med, og hvordan du vil behandle dig selv i hvert øjeblik nu som voksen. Hvis du bliver ved at kigge bagud kan du kun blive et offer, og mennesker der gør sig til ofre, har meget lidt magt over deres liv.
Dit valg af perspektiv og dine livsvalg er det, der skaber din trivsel i dag. De kan gøre dig nedtrykt eller opløftet eller noget helt tredje hver dag, hele tiden.
Du er fri
Det kan være svært at erkende, og samtidig kan det være rigtig skønt, når det til fulde går op for dig – hvor mærkeligt det end kan lyde – at det stort set kun er dig selv, der sætter dine begrænsninger i dit liv nu. Ikke dengang, hvor det hele startede og hvor du var afhængig af andre, men nu og her i dit voksne liv.
Du er fri til at gøre, hvad du vil, inden for de rammer, du selv skaber dig. Og dem kan du ændre med din egen indsats.
Det kan være virkelig hårdt. Og det kan være svært at indse, for det efterlader dig meget alene, om at træffe de rigtige valg og skabe en mening med dit liv.
Hvis dine forudsætninger for dette ikke er tilstede, så har du måske brug for hjælp. Men det er i sidste ende kun dig, der kan lave det om og opsøge den hjælp, du har behov for.
Det er dig selv, der har besluttet de regler, som du lever efter. Det er dig selv, der har valgt at beholde de regler og værdi-normer, som du fik med hjemmefra en gang. Det er dig, der kan skifte dem ud, hvis du bestemmer dig for det. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre.
At arbejde med lykke i et terapeutisk forløb
Hvis du var klient hos mig, og du kom med et ønske om at få mere lykke i dit liv, så ville vi bl.a. beskæftige os med
- hvad du oplever, at der er i vejen for din trivsel og lykke lige nu (årsagen til at du er kommet)
- hvor du gerne ville befinde dig, hvis du selv kunne vælge
- hvad det er, der gør, at du befinder dig her og ikke der, hvor du helst ville være
- hvordan det føles at være dig nu og her – Hvad er nemt og hvad er svært
- hvor den adfærd og opfattelse du lever efter, stammer fra
- og hvad din egen mulighed er for at påvirke det, du oplever nu og her
Spørgsmål du måske kan have glæde af at overveje også selvom du ikke går i terapi.
Læs evt.også blogoplægget: Det er din skyld, at jeg bliver ked af det
Det du erkender, kan du gøre noget ved
Når du selv opdager, hvordan du skaber dit liv og din trivsel, så har du mulighed for at gøre noget ved det. Så ved du nemlig både, hvad det koster dig følelsesmæssigt at fortsætte med at have det, som du har nu, hvorfor du gør som du gør, og hvad du til gengæld kan vinde, hvis du ændrer det. Så er det meget sværere at vælge forkert.
Pludselig har du også redskaberne til at gøre noget nyt – de opstår nemlig, mens du opdager, hvordan du gør lige nu, hvad det koster dig at blive ved og hvordan du hellere vil gøre og hvordan det ville gavne dig. Og det er fantastisk.
Giver det mening?
Det er selvfølgelig ret irriterende at blive mindet om, at ansvaret er dit.Det ved jeg godt. Det synes jeg også, når det sker for mig.
Kom videre nu
Måske har du fået lyst til at begynde at arbejde med dit perspektiv og dine livsvalg på en ny måde, for at opnå et nyt resultat?
Hvis du vil, kan du få hjælp til at komme i gang med det!
Tag det første skridt i retning af at ændre din måde at være til på. Det påvirker din følelse af lykke. :o) Det lover jeg dig!
Du kan selvfølgelig også bare fortsætte, som du plejer. Det bestemmer du !
Vil du vide mere, så kan du læse om Psykoterapi her. Eller fordybe dig mere i emnet, ved at læse andre blogoplæg om personlig udvikling her.
Ønsker du hjælp kan du kontakte mig lige her og bestille en tid med det samme.