Projektion
Projektion er når vi lægger vores egne følelser ud på andre. Giver de andre skylden og tillægger de andre de egenskaber, behov eller fornemmelser, som vi ikke selv kan have med at gøre.
Overskriften på dette blog-indlæg er et eksempel på projektion ; ” Det er din skyld, at jeg bliver ked af det “.
Når vi projicerer (foretager en projektion), så forskyder vi ejerskabet for vores egne følelser og så går vi både glip af virkelig og sund kontakt med andre mennesker og ægte og sund kontakt med os selv.
Projektioner forekommer konstant alle vegne. Vi lægger ofte slet ikke mærke til det, men vi går glip af en masse nærhed med andre og en masse udviklingsmuligheder, når vi ikke tager ejerskab for vores egne følelser og det er jo egentlig møg-ærgerligt.
Lad mig give et eksempel:
Projektion i praksis
Forestil dig et par, der har levet sammen i 10 år og har et par børn sammen. Manden føler sig mere og mere presset ud på et sidespor. Han har ikke længere kvindens udelte opmærksomhed. Han oplever, at hun sætter dagsordenen i familien. Hun glemmer at inddrage ham – så meget, at han ikke længere kan mærke, at han har en plads i sin egen familie.
Han føler sig mere og mere til overs, og får det værre og værre med sig selv. Han holder samtidig mindre og mindre af sig selv.
Når han tænker på situationen, bliver han vred på sin kone og bebrejder hende, at hun har overtaget magten. Det er hendes skyld, at han ikke længere har en værdig plads i familien synes han. Nogen gange giver han udtryk for denne vrede mod hende. Han føler sig ikke taget alvorligt og derfor giver han op og trækker sig mere og mere.
Så længe han tænker sådan, så går det kun en vej for ham. Situationen bliver værre og værre og hans foragt for både hende og sig selv stiger. Det kan han ikke i længden holde ud, og derfor ender han med at forlade sin kone.
Manden er uden erkendelse af, at det ikke er hans kone, der skaber hans følelse. Inden i ham opleves det nemlig som om, at hun former hans sindstilstand. Når hun sætter dagsordenen, bliver han vred. Derfor er det hans oplevelse, at det er hans kone, der gør ham vred.
Hvad er fordelen ved at projicere?
Vi gør aldrig noget uden, at der er fordele for os selv ved det. Det kan nogen gange være svært at se, hvad fordelen er, men den er der altid.
”Fordelen” for manden ved at tænke og opleve sin verden, sådan som han gør er måske, at han slipper for at tage ansvar for sig selv. Det er meget nemmere, når det er de andres skyld. Hvis det er sådan, så er det formentlig helt uerkendt for ham. For ham opleves det reelt, som om det er noget, hans kone gør ved ham.
Så længe det er konens skyld, er det jo hende, der skal ændre adfærd, for at rette op på situationen. Han slipper derfor for at tage ansvar for sine følelser. I stedet går han rundt og bebrejder hende og forventer, at hun skal ændre sig.
Da hun ikke ændrer sin adfærd, vælger han tilsidst at forlade hende. Og så starter han formentlig forfra et nyt sted. Her kan han så gentage mønsteret. Stadig uden opmærksomhed på sin egen andel i problemet.
Det er sørme trist, men ikke desto mindre hører jeg igen og igen den slags historier i min praksis. Og ofte er det først der, at han eller hun bliver klar over dette meget uhensigtsmæssige mønster, der helt og aldeles fratager personen, fornemmelsen for ansvar for eget velbefindende.
(Læs evt. mere om offer, redder og krænker adfærd i blogindlægget om Dramatrekanten – en dynamik der er særligt udtalt i dysfuntionelle familier).
Hvad er projektion?
Projektion er som sagt det, der sker, når du lægger ansvaret for dine egne følelser og behov og reaktioner ud i omverden, frem for at tage ejerskab og ansvar for dem selv.
Projektioner finder ofte sted uden vores egen opmærksomhed og meget oftere, end vi ved. Især når vores følelser, af den ene eller anden grund, ikke kan rummes af os selv. Når vi har tildelt andre de egenskaber, som vi egentlig selv besidder, kan vi kigge på egenskaberne på sikker afstand og behøver ikke at blive overvældet af dem selv.
I Psykologien kaldes projektion for en kontaktforstyrrelse (en forstyrrelse i kontakten med os selv og med andre mennesker), og en forsvarsmekanisme (et forsvar mod at mærke vores egne følelser).
Tendensen til usund projektion opstår oprindeligt i den tidlige kontakt med vigtige omsorgspersoner fra barndommen. Feks. mor og far, der ikke formåede at møde barnets behov for kontakt relevant. Følelser og behov som ikke mødes kærligt og med accept hos det lille barn, kan barnet ikke tåle at være sig bevidst. Det er alt for farligt at være ked af det eksempelvis, hvis det stresser mor og far og koster mors og fars kærlighed.
Derfor finder barnet ubevidst beskyttelse i at opleve visse af sine følelser og behov som noget, der er uden for barnet selv. F.eks. tilhørende andre mennesker.
DU gør DIG ked af det!
Ingen andre end dig ejer i virkeligheden nøglen til dine følelser og ingen andre, kan igangsætte dine følelser uden din kontrol og tilladelse. Heldigvis!
Det betyder, at når du bliver ked af det, så er det i virkeligheden teknisk set dig, der gør dig ked af det ! Også selvom du bliver ked af det, fordi andre gør noget, der sårer dig.
Det er nemlig dig, der tillægger hændelsen den slags betydning, som medfører, at du bliver ked af det. Hvis du tænker anderledes om det, der sker, så påvirker du også dine følelser anderledes.
Det er ikke ubetinget nemt at forstå og det er heller ikke altid nemt at ændre sin måde at opleve på, men et sted at starte er ved at øge din opmærksomhed og din nysgerrighed på, hvad der sker for dig. Øv dig i at tage ejerskab for dine følelser, uanset hvor ærgrelige de kan føles.
”Hov, hvad var det, der skete der? Jeg kan mærke jeg blev ked af det, hun sagde, og jeg kan mærke, at jeg bliver vred på hende. Hvad var det ved det, hun sagde, der påvirkede mig? Interessant at jeg bliver vred på hende over ,at jeg bliver ked af det. Hvad mon det handler om? Kan jeg kende det fra tidligere i mit liv?
Tilbage til manden og hans familie
I tilfældet med manden fra historien ovenfor, kunne det være, at han kom frem til, at det hun sagde, fik ham til at føle sig begrænset/afskåret fra samværet/mindre værd. Og at han dermed mener, at hun begrænser ham. At hun afskærer ham fra samværet og at hun synes, at han er mindre værd.
Et lille hint til manden og måske til dig kunne være: Prøv at erstat ”hun” med ”jeg”, og se om det er lige så sandt. Altså ”Jeg begrænser mig”, ”Jeg afskærer mig fra samværet”, ”Jeg synes jeg er mindre værd”.
Jeg er sikker på, at du vil opleve, at det er mindst lige så sandt, især hvis du tør at mærke rigtigt efter og at være ærlig over for dig selv. Og så har du faktisk noget at gå i gang med at arbejde med. Det er virkelig godt, for det betyder, at du tager ejerskab for dit liv og kan begynde at leve helt i stedet for halvt.
Din holdning til dig kan du nemlig ændre, modsat din kones/mands holdning, som du ikke har magten over.
Træk dine projektioner hjem
Hjælp dig selv til at indse dit ejerskab og ansvar for dine egne oplevelser. Træk projektionerne hjem igen! Når du tager ejerskab for de følelser, du oplever, frem for at skyde skylden for dem på andre, så kan du slippe afhængigheden af andre mennesker og selv tage hele æren, hver gang du bliver jublende glad og lykkelig over noget, eller bundulykkelig over noget andet og det er der perspektiver i! For du kan nemlig handle på det. Det kan du ikke regne med at mennesker vil for din skyld.
Når du får fod på det med at trække dine projektioner hjem, så kommer du ikke blot til at se dig selv i et nyt lys, men kommer sjovt nok også til at holde endnu mere af dig. Og det er da ikke værst, vel?
Vil du vide mere om at gå i Psykoterapi, så læs her
Har du brug for min hjælp, så kan du kontakte mig her
