Jeg er sådan en introvert og sensitiv en !

Billede af en introvert og sensitiv kvinde

At være både Introvert og særligt sensitiv lyder i nogle menneskers ører kedeligt. Personligt er jeg både introvert og sensitiv og glad for at være det.

Jeg trives rigtig godt både med min introverte personlighed og med styrken i min sensitivitet. Jo mere jeg accepterer begge dele (sensitiviteten og min introverthed), jo mere holder jeg af at være det.

Men sådan er det ikke for en stor del af de mennesker der er sensitive og introverte.

Lidt statistik

1/3 af alle mennesker menes at være introverte. Mere eller mindre.

Ca 15-20% af alle mennesker anslås at være særligt sensitive/særligt følsomme.

70 % af de særligt sensitive er introverte, mens de sidste 30 % af de særligt sensitive er ekstroverte.
Det svarer til at ud af 100 mennesker er de 33 introverte og de 67 ekstroverte.
14 af de introverte er samtidig særligt sensitive. Mens 6 af de 67 ekstroverte er særligt sensitive.

Det særligt sensitive ”gen” er et medfødt nedarvet personlighedstræk og mennesker, der har det træk, har et mere følsom nervesystem, der bearbejder sanseindtryk dybere end gennemsnittet og er mere følsomt overfor påvirkninger udefra.

Introvert kontra ekstrovert

Ekstroverte mennesker henter energi ved at være sammen med andre og tappes for energi ved at være alene for længe ad gangen. Det er omvendt for de introverte. ekstrovert

Introverte mennesker henter energi i deres eget selskab eller i selskab med en enkelt anden, mens de tappes for energi ved samvær med mange mennesker for længe ad gangen.

Introverte mennesker har et meget rigt tanke og sjæleliv, men har sjældnere end de ekstroverte brug for at fortælle andre om deres tanker.

Vores moderne samfund har mere fokus på at fremhæve de udadvendte og sociale aspekter og aktiviteter frem for de indadvendte og mere stilfærdige eller kreative aktiviteter.

Fordi alt ting går hurtigere og hurtigere i vores verden, så bruger f.eks. TV ofte eksperter, som har talegaverne i orden og hurtigt kan formidle et budskab og svare på spørgsmål “fra hoften af” (de ekstroverte).

I folkeskolen lægges der vægt på elevers evne til at kunne stå frem for klassen og holde et foredrag, spille skuespil og være engageret i projektarbejder sammen med mange andre elever. Det kræver ekstrovert fokus og skolerne gør det selvfølgelig også, fordi samfundet kræver det.

Og samfundet det er dig og mig og vi bliver påvirket af medierne og hinanden til at synes, at ekstrovert er mere rigtigt, end introvert og at der nok er noget galt med de introverte. Det er faktisk lidt synd for dem. Og hvordan skal det egentlig gå dem?

Og desværre pakker de introverte tit deres meninger ad vejen, fordi det er for svært at sige dem højt, når det skal være lige nu og her. Eller også pakker de sig selv af vejen og giver op i forhold til at kunne bidrage i den form for virkelighed, der er “den rigtige”.

De introverte har brug for at tænke først og forme det, de vil sige, før de taler, og nogen gange er der ikke tid til at skabe plads til det. Egentlig synd for det er tit guldkorn, der kommer fra en, der har tænkt tingene igennem, før han/hun taler.

1/3 af os (sådan ca.) vil have tingene lidt langsommere eller have lidt betænkningstid før en beslutning. Ikke fordi vi ikke forstår, hvad der bliver sagt, men fordi vi tænker mere over det, vi ser og hører og først lidt senere kommer frem til konklusionerne. Til gengæld er de så ofte mere gennemtænkte de konklusioner, vi kommer frem til.

Særligt sensitiv 

Ca. 70 % af de særligt sensitive er samtidig introverte. De to karaktertræk forstærker/understøtter hinanden.

Som nævnt betyder det at være særligt sensitiv (på engelsk HSP – highly sensitive people) at nervesystemet opfanger signaler kraftigere og reagerer mere følsomt på disse, end hos de 80 % af befolkningen, der ikke er særligt sensitive.

Det kan give sig udtryk i mange facetter og være forskelligt fra den ene sensitive person til den anden.

Nogle er særligt følsomme overfor madvarer, medicin, alkohol og får måske stort kropsligt ubehag ved indtag af dette. Andre er særligt følsomme overfor tekstiler og ting der berører deres hud, eller elektriske impulser og signaler i omverden.

Andre igen er følsomme over for lyde, lys eller lugte. Og mange af de særligt sensitive har et højt udviklet sanseapparat i den intuitive og empatiske retning. De tager hurtigt notits af stemninger, følelser, og smerter, psykiske som fysiske hos andre mennesker og påvirkes selv følelsesmæssigt af det.

Tidligere kaldte man mange af de sensitive for sarte eller skrøbelige eller nervøse. Det var der måske noget om, men det sarte og skrøbelige og nervøse skyldes især, at disse mennesker ofte har svært ved at komme til at tage de forbehold, der skal til for at tage hensyn til sensitiviteten og måske gennem livet har været overbelastet af samme grund.

Sensitivitet og selvværd

Det sidste er også en del af grunden til, at særligt sensitive mennesker ofte har et lavere selvværd end andre. Det skyldes både, at de ofte igennem livet har erfaret at blive gjort forkerte med deres sensitivitet. At deres udmeldinger om, at de ikke bryder sig om at være i sammenhænge med mange udefrakommende impulser, at de ikke kan lide voldsomme film eller lege, at de synes deres tøj kradser eller deres mad ikke smager eller lugter godt, ikke er blevet taget alvorligt og måske endda er blevet dømt, som ikke i orden og som noget de bare måtte se at komme over.

Den særligt sensitive reagerer samtidig kraftigere på den slags fordømmelser fra andre og tager det mere nært, og derfor går det også dybere ind.

Det at blive gjort forkert med sine følelser og fornemmelser skaber en oplevelse af, ikke at være god nok – ikke at være værdig til andres kærlighed og dermed skabes grobund for lavt selvværd.

Introvert og sensitiv i en ekstrovert verdensorden

Mange introverte går rundt og ønsker at de var mere ekstroverte. Det ville nok også være meget nemmere, fordi det er in i vores og mange andre vestlige samfund at være udadvendt. Og de rigtige ekstroverte har tit meget svært ved at se de introverte som andet end nogle kedelige, mutte typer, der tænker og handler og beslutter langsomt, og dermed nok ikke er “de skarpeste knive i skuffen”. Men der tager de fejl. “Introvert” og “ekstrovert” siger intet om intelligens. Det siger kun noget om tilgangen til problemløsning og til socialt samvær.

Der var en lang årrække, hvor jeg syntes, at jeg burde være mere udadvendt. Den gang arbejdede jeg i en meget udadvendt amerikansk kultur, hvor god performance især hang sammen med at være højlydt og meddelsom i forhold til sine egne præstationer. Det var vigtigt at blive set og ikke mindst hørt af de rigtige andre. Hvis man ikke var blevet set og hørt af de rigtige, så eksisterede man faktisk ikke rigtig og det gik ud over ens udviklingsmuligheder, opgave-ansvar og løn.

Jeg skal hilse og sige, at det lå altså ikke rigtig til mig at føre mig sådan frem! Det var mildest talt helt imod min natur. Men da jeg er opvokset med at gøre mig umage og være pligtopfyldende, så lykkedes det mig alligevel at presse mig selv til at “performe” mere end bare godt nok.

Problemet var bare, at jeg trivedes ad H-til med det.

Introvert er yt

For 10 -20 år siden  var det ret nyt at dele mennesker op i introverte og ekstroverte eller at tale om at være særligt sensitiv. Hvis nogen var introverte eller særligt sensitive den gang, hed det

  • “indesluttet”,
  • “genert”,
  • “overfølsom”,
  • “pivet”,
  • eller “sart”

Da introvert / ekstrovert begreberne begyndte at florere, så var det altid tydeligt, at introvert skulle man ikke ønske sig at være. Det var ikke rigtig in! Det var bedre for de introverte at arbejde på at blive mere ekstroverte, eller at holde lidt lav profil med det!

Men den går jo ikke! For så skal man skjule, hvem man er og det er at gøre vold på sig selv. Og det kan mennesket ikke tåle gennem ret lang tid, uden at tage skade af det.

I mit tilfælde blev jeg stresset og følte mig forkert og mindre værd. Det er svært at være forkert i sine egne øjne.

Heldigvis ville omstændighederne det sådan, at jeg fandt et helt andet arbejde, hvor der i langt højere grad var plads til mennesker af både den introverte og den ekstroverte slags og hvor man oven i købet satte pris på forskelligheden.

Kombinationen introvert og sensitiv 

Kombinationen af introvert og særligt sensitiv, betyder for mig, at jeg kan føle mig både presset og drænet for energi, hvis jeg skal være sammen med mange mennesker for længe ad gangen, og især hvis det er mennesker, der taler meget.

Hvis jeg føler man insisterer på min opmærksomhed i lang tid ad gangen. Med overfladisk snak uden forbindelse til følelser eller dybere refleksioner, så bliver det både uinteressant og belastende.

Jeg er f.eks. ikke vild med middagsselskaber i fremmede menneskers selskab feks. bryllupper, konfirmationer, runde fødselsdage, hvor man sidder bænket i timevis og er nødt til at snakke med mennesker, som man kan være uheldig ikke at have det fjerneste til fælles med. Og så er der også så meget larm og indtryk og det bliver let meget intenst.

Til gengæld elsker jeg det nære samvær med familie og tætte venner, eller at få en bordherre, der lige som jeg holder af fordybet samtale.

Sensitivitet i min praksis 

I min praksis som psykoterapeut anvender jeg både min introverthed (eftertænksomhed, mærken efter, dyb kontakt med en enkelt eller 2 ad gangen) og min sensitivitet (opmærksomhed, empati, forståelse, med-leven og evne til at få øje på den andens udtryk for følelser).

Jeg arbejder med mange klienter, der enten er introverte eller særligt sensitive eller begge dele. Og også med klienter, der er sensitive og ekstroverte på sammen tid.

Det giver nogle helt særlige udfordringer for mennesker, der både er ekstroverte og sensitive på en gang. Det ekstroverte karaktertræk fordrer jo kontakt med andre for at lade op, mens du med det sensitive personlighedstræk lettere bliver overbelastet af for intense input.

Det betyder at hvis du besidder begge karaktertræk, på en gang både kan have lyst til mere kontakt og samtidig mærker, at du har brug for at trække dig fra kontakten, for at passe på dig selv.

Tendensen er for de fleste sensitive ekstroverte, som ikke er opmærksomme på dette, at de bliver i det ekstroverte miljø så længe, at de til sidst er nødt til at trække sig, fordi de får det dårligt. Og når de så har trukket sig, så bebrejder de sig selv og ærgrer sig over, at de ikke kan tåle mosten og begynder at savne kontakten med andre. Det fører let til, at lige meget hvor man er, så føles det belastende og forkert.

Mange af både de introverte og de ekstroverte sensitive har ikke tidligere opdaget eller tænkt over, at de er sådan.  Selvom de har lidt under andres og egne domme i massevis af år. De kommer tit hos mig på grund af stress, eller andre reaktioner, som de mærker som belastende for dem.

Jeg synes det ville være så fantastisk, hvis vi i vores kultur i højere grad værdsatte forskellighed som en kvalitet i sig selv. Vi er alle sammen forskellige og ingen kan undværes.

Vil du have hjælp til at lære, at holde mere af dig og rumme din sensitivitet eller din intro/ekstro-verthed? Så kan du kontakte mig her

Forfatter: Anne-Marie Jensen

Par-og Psykoterapeut Anne-Marie Jensen. Uddannet Psykoterapeut i 2008. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Udbyder individuel Psykoterapi, Parterapi og Relationsterapi. Arbejder bl.a. med samlivs- og kommunikations-udfordringer i parforhold. Og med selvværd, livskriser, stress, angst og problemer i forholdet til andre mennesker. Desuden uddannelse i Organisation og erhvervsøkonomi fra CBS. 17 års erfaring fra arbejde med Organisationsudvikling i roller som Human Ressources Konsulent og Supervisor i internationale virksomheder. Klienter er primært voksne mennesker, der ønsker udvikling og som formår at tage del i ansvaret for egen udvikling i terapiforløbet.

Andre blogartikler