Du skal møde Ole og Jeanette. To mennesker der ligesom så mange andre par slås med forskellighed i parforholdet.
Kærlighed og forskellighed i parforholdet
(Nedenstående er gengivet med parrets tilladelse).
Jeanette og Ole kontaktede mig i foråret. De havde været sammen siden 2004 og havde mødt hinanden gennem et dating bureau. Da de mødte hinanden var de begge lige kommet ud af kuldsejlede forhold . I hinanden så de lige præcis det, de altid havde søgt, hhv. en stabil og rolig mand og en levende og varm kvinde.
De havde været vilde med hinanden fra starten.
Jeanette faldt for Oles afslappede stil. Ole var svær at slå ud af den – altid rolig og tålmodig og meget god at læne sig op ad, når livet blev turbulent. Han var dog ikke så god til at sætte sine egne grænser tydeligt. Han affandt sig nogen gange lidt for længe med noget, han egentlig ikke var ok med. Ole havde næsten altid en praktisk løsning på hvad som helst. Og han kom gerne med forslag også til hvordan Jeanette nemt kunne løse sine udfordringer.
Ole var vild med Jeanettes levende temperament og hendes høje drive, som hun brugte både på sit job og i deres forhold. Jeanette var sej og viljefast og det syntes Ole rigtig godt om. Jeanettes levende temperament forvandledes nogen gange til vredesudfald mod Ole. Det skete når ting ikke blev gjort, som hun syntes de skulle gøres, og mange sammenstød opstod ud af forskellighed i parforholdet og deraf kommende uenighed.
Forskellighed i parforholdet – når modsætninger mødes
På mange måder var de modsætninger og på mange måder suplerede de hinanden rigtig godt (og det er og gør de stadig).
Deres problem var, at de også nogen gange gik hinanden på nerverne og at deres skænderier ofte handlede om det samme hver gang (som regel noget med oprydning, eller noget med standarden for hvor grundigt og færdigt ting skulle være, før det var godt nok eller noget med hvem der egentlig skulle bestemme hvad).
De var ved at være rigtig godt gammeldags trætte af at gentage sig selv.
Gentagelse fremmer ikke forståelsen
Ikke nok med at skænderierne handlede om mere eller mindre det samme hver gang – udfaldet af skænderiet blev også det samme gang efter gang.
Jeanette trak sig og kunne være utilnærmelig og lukket flere dage efter sådan et skænderi. Ole var såret og ked af det. Han forsøgte at lappe på såret ved at undskylde, eller bortforklare, eller lave sjov med det. Det bidrog desværre bare til at øge afstanden og gøre det sværere at genforenes.
Først når Ole trak sig tilbage og næsten havde givet op, blev Jeanette ”god igen” og de kunne langsomt finde tilbage til en daglig gænge igen.
Det var meget opslidende og oplevedes som uværdigt af dem begge.
Det tog en masse tid og energi fra dem, hver gang de stødte sammen og de lærte intet af det. De fjernede sig bare mere og mere fra den trygge base, som deres forhold egentlig skulle være.
De blev mere og mere usikre på hinandens kærlighed.
Baggrund:
Når jeg arbejder med parterapi, er et vigtigt element for forståelsen af parret, at forstå hver deres baggrund rent tilknytningsmæssigt. (Læs mere om “Den livsvigtige tilknytning i parforholdet“)
Jeanette kom fra det, hun selv kaldte en meget dysfunktionel familie. Hun havde gennem sin barndom været vidne til både alkohol og hash-misbrug og vold. Hun havde flyttet ofte og skiftet skole gentagne gange. Hendes mor, som hun boede hos måtte flytte familien enten for at komme væk fra en voldelig kæreste eller ud af kommunens sociale fokus på familien. Jeanette havde derfor som voksen forståeligt nok et meget stort behov for orden og at ting var, som de gav sig ud for at være.
Ole var skilsmissebarn og havde i mange år som barn næsten ingen forbindelse med sin far. Han var også vokset op hos sin mor. Relationen til moderen, var meget nær , men moderen var meget omklamrende og dominerende. Rammerne omkring Oles liv havde i øvrigt været gode nok, og der var også andre omsorgspersoner i netværket omkring familien. Han var en lidt “for nørded” dreng da han var lille – siger han selv- men voksede ind i det på en god måde i sine teenage-år.
Ole og Jeanettes noget forskellige udgangspunkt var både med til at styrke deres relation og til at skabe de udfordringer,de sloges med. De skændtes i perioder ofte og hver gang blev de begge dybt sårede. Det skabte større og større afstand imellem dem. Primært fordi de ikke forstod og kunne håndtere konflikten følelsesmæssigt og praktisk/konstruktivt.
Terapien
I terapiforløbet fik vi bl.a. kigget nærmere på deres fælles destruktive mønster. Vi undersøgte,
- hvordan de hver især havde det i selve situationen, op til og under skænderiet
- hvad det var for reaktioner, de hver især havde.
- hvilke følelser, der lå til grund for deres reaktioner,
- på hvilken måde det gavnede dem og ikke gavnede dem hver især og sammen
- hvilke tidligere erfaringer, der havde skabt det mønster, som de hver især spillede ud med.
Vi kiggede også på
- hvilket behov reaktionerne egentlig var udtryk for
- hvad der lå under det behov (f.eks. behov for at her ser ordentligt ud= Underliggende behov: at vide, at min verden ikke vælter og at jeg kan regne med dig).
Gennem forløbet lærte de at turde give udtryk for deres følelser og behov på en anden måde. Trygheden mellem dem blev øget væsentligt og de blev gode til at tage ting i opløbet, så noget af dramaet blev taget ud af situationen. Ved at ændre måden at kommunikere på fra anklager og bebrejdelser, til i stedet at tale om behov og følelser, blev det nemmere at høre og rumme hinanden.
Afslutning
Ole og Jeanette var i alt 12 gange hos mig og de sidste gange, var mønsterets magt over dem betydeligt aftaget.
For hver gang de har været her, har jeg kunnet jeg se på dem, at kærligheden mellem dem voksede og at lysten til og forståelsen for hinanden blev til en mere stabil og sikker grund under dem.
I sidste uge fik jeg en skøn mail fra dem, hvor Jeanette bl.a. skrev :
”…Vi skændes meget sjældent for tiden. Vi er især opmærksomme på at bruge den der måde at tale sammen på, som du lærte os .(red: at blive på sin egen banehalvdel og tale for sig selv, om sig selv) . Jeg er blevet rigtig god til at tage ansvar og sige noget om mit behov og mine følelser. Jeg får sagt det, når jeg er ked af, at jeg overreagerede. At det skyldes, at jeg bliver grebet af frygten for kaos og for at Ole ikke elsker mig. Jeg er også blevet klart bedre til at sige, når jeg har brug for at blive holdt om. Det er Ole så blevet helt vildt god til at imødekomme, udover at han også er blevet meget bedre til at markere sine egne grænser, så de er tydeligere for mig – og vel også for ham selv. Det går stadig den rigtige vej for os :o).
Så endnu engang tak for hjælpen, Anne-Marie! Hvis vi nogensinde igen får det svært i vores forhold, så hører du helt sikkert fra os :o). Love rules!!!….Mange hilsener Jeanette (og Ole)”.
Dejlig tilbagemelding at få og det beviser bare endnu en gang, hvor meget det virkelig kan rykke at gå i gang med at arbejde med sit forhold. Det er nemlig ofte slet ikke forskellene mellem os der er problemet, men derimod det, vi bruger den forskel til.
Har du og din partner også brug for lidt start-hjælp til at arbejde med jeres forhold? Så sig til! I kan kontakte mig lige her.
I kan også læse mere om metoden jeg arbejder efter. Den hedder EFT (Emotions Fokuseret terapi).
