En midtvejskrise eller midtlivskrise – 2 ord for samme tilstand – er noget der rammer mange mennesker i 40-50 års alderen. Det kommer ofte snigende, som en større og større utilfredshed med livets indhold.
Tidligere på denne uge fik jeg en henvendelse fra en mand, der befandt sig midt i en midvejskrise. Han var så meget i tvivl om, hvad han skulle stille op med sig selv og med sit familieliv.
Han havde forladt konen og børnene, fordi han var træt af det hele og ikke følte sig i live. Han var også gået tilbage til konen og børnene igen og rejst fra dem endnu engang. Han var så meget i tvivl.
Han havde fundet sig en anden kvinde og lidt efter slået op med hende. Det tog ham lidt tid at finde frem til, at han måske alligevel gerne ville sin ekskone. Men nu vidste han ikke, hvad han skulle gøre for at redde sig i land igen. Han følte at broerne var brændt og han fortrød bittert.
Midtlivskrise / Midtvejskrise – et udbredt fænomen
Det er ikke sjældent at jeg i min klinik på Nærumvænge Torv i Nærum får henvendelser fra folk, der står i den situation, at en midtvejskrise har ramt dem. Enten er det manden der er ramt, eller også er det kvinden, men uanset, så rammer det altid hele familien, når far eller mor er i krise.
Midtvejskrise fører indimellem til brud. Og både den, der er på vej væk og den, der oplever at blive forladt kan få brug for hjælp fra en Psykoterapeut i den fase.
Jeg har 3 par i min bekendtskabskreds – der har været igennem samme tur og lige nu gennemlever konsekvenserne af, at manden i forholdet ikke kan finde sig selv og er i tvivl om, hvad han egentlig vil med sit liv. De er alle 3 – mændene – i 40-50 års alderen. Den ene er begyndt at drikke og det dulmer da lysten til at bryde ud for en stund, men det er jo ikke nogen holdbar løsning og ingen bliver gladere af det – ikke engang ham selv i længden.
Hvorfor får man en Midtvejskrise?
Hvorfor opstår lysten til at gå fra det hele og skifte alting ud nu – midt i livet? Er der tale om en midtvejskrise? Efter et halvlangt samliv og efter at børnene er sat i verden og ovre de første krævende barneår og efter at huset er købt og bilen betalt og ferierne holdt og der er gået hverdag i den og vi måske keder os lidt og ikke længere kan finde mening i livet?
Opdager man så pludselig sig selv igen og tænker ”Nej for søren da! Hvad laver jeg her? Jeg er jo ikke tilfreds med mit liv! Det må handle om mit parforhold . Lad mig se at komme væk og finde lykken”?
Svaret er ja.
Det sker for en helt del mennesker. Men en midtlivskrise er ikke naturgivent. Det er ikke noget som alle skal igennem, ligesom overgangsalderen. Det falder dog nogen gange sammen tidsmæssigt.
Det er derimod et fænomen, der optræder for mennesker, der i alt for mange år har negligeret egne behov til fordel for familiens behov eller partnerens behov og dermed har glemt opmærksomheden på, hvad de selv ønsker af livet.
Man kan undertrykke sig selv og se bort fra sine følelser i en begrænset tid ( Læs også Gå aldrig på kompromis med dig selv). Men på et tidspunkt bryder trangen til at overleve som selvstændigt individ igennem.
Måske oplever du pludselig at få angst, eller tendens til at være depressiv, eller måske bryder du igennem med foragt for din partner, som har forhindret dig i at leve et lykkeligt liv med plads til dig og dine behov. Pludselig kan du ikke forstå, hvad du dog laver her. Livet føles som en spændetrøje, du hurtigst muligt må ud af.
Lykken er ikke noget, man finder
Det er gennemgående for de par, jeg kender til og alle dem jeg skriver tilbage til i brevkassen, – og har i terapiforløb i min Psykoterapi klinik i Nærum, – at den midtlivskrise-ramte part giver udtryk for at tro, at lykken findes derude et sted! Og at de vil ud og finde den! Men kære mandfolk (eller kvindfolk for den sags skyld)! Det gør den sjældent og alt er ikke lysegrønt på den anden side heller.
Lykken er nemlig ikke noget man finder, men noget man skaber! En midtvejskrise kan lige så vel bruges til at skabe nyt liv i et gammelt forhold som til at bryde alting op.
Hatten af for, at du har opdaget, at noget i dit liv ikke er godt nok og for at du bruger al din handlekraft på at forsøge, at gøre noget ved det!
Men hvor ville jeg dog ønske, at langt flere fik øje på, at den sejeste og vigtigste kamp i livet, er den man tør tage op med sine egne indre dæmoner. Hvad form de så end har.
Start med at blive klogere på dig selv
Midtvejskrise eller ej – Prøv at tænke lidt over, hvordan du bærer dig ad med at gøre dig ulykkelig i dit liv med din partner.
Ja – jeg ved godt at du ikke synes, du går rundt og gør dig ulykkelig og at du da ikke er ude på at gå glip af kærligheden. Det er da fordi, der er noget galt omkring dig.
Men det er det ikke. Midtvejskrise kommer indefra. Tro mig!
- Måske lever du med nogle værdier som ikke er dine – og får ikke defineret og lavet plads til dine egne?
- Måske finder du dig i for meget og får ikke sat foden ned?
- Måske får du ikke sagt til og fra igennem et langt liv?
- Måske undertrykker du dine behov og følelser og underkender din lyst.
- Måske får du ikke brugt din krop og din styrke eller dit intellekt tilstrækkeligt .
- Du gør noget og lever på en måde, som ikke er i overenstemmelse med dig.
- Måske har du pakket dig ind i trygge rammer og kedelige rutiner,
- Måske arbejder du ikke med noget, der gør dig glad?
- Måske har du købt pakken med villa, volvo og vovse og designermøbler eller er gået med på din kone/kærestes have-nørderi.
- Og du har ladet stå til og ikke gjort noget ved det før nu.
Hvorfor har du mon købt ind på det? Klart du ikke bliver glad af det.
Vi kan ikke leve andres liv – vi bliver nødt til at skabe vores eget liv og gerne sammen med den, vi elsker. Det går skævt, hvis det er den enes normer, der styrer.
Kig på dit liv med kritisk kærligt blik
Overvej hvilke elementer der mangler i dit liv nu. Måske er det friheden i forholdet, til at gøre mere, hvad du vil? Måske er det mere sex og nærhed? Måske er det mere tid til venner eller hobby.
Det kan du være medskaber af! Men du er nødt til at melde ud og stå ved dig selv. Ellers bliver du nemlig i sidste ende nødt til at skyde skylden på andre og det er altså lidt fes’ent, hvis du spørger mig.
Selvfølgelig kan du også gå fra ægtefælle og børn, men det triste er bare, at mange mænd og kvinder opdager, når de kommer væk, at det slet ikke var det, der var galt. Og så vil de gerne tilbage igen til den ægtefælle, som de i mellemtiden har fundet ud af, at de elsker. Ligesom manden som kontaktede mig forleden.
Og hvis der stadig er plads i reden er det jo fint, men nogen gange har partneren opdaget, at hun faktisk trives udmærket uden dig.
Og det er da synd! Rigtig synd! Både for dig og for jeres fælles familie-projekt.
Kom i gang med at komme over din midtlivskrise!
Hvis du læser det her og tænker ”Jamen hvordan søren tager man dog fat på det? Det er jo en ordenligt oprydning jeg skal i gang med” og hvis du har brug for hjælp til at finde sporet igen, så kontakt mig her og få noget hjælp til det.
Jeg har allerede et par mænd i terapi, som har taget skeen i den rigtige hånd og arbejder seriøst med at forstå sig selv bedre.
Det er meget livsbekræftende og meget mandigt ! Hatten af for det! Hvis du tør efter denne opsang, så skal du også være hjerteligt velkommen!
