Dramatrekanten – Hvad er det og hvor stammer dynamikken fra?
Dramatrekanten er en dynamik, der ofte er i spil i konstellationer, hvor mennesker skal få noget til at fungere i et samspil. Særlig tydeligt er det når den oplevede usikkerhed i situationen er høj.
Dynamikken er tydeligst blandt mennesker, der ikke tør at stå op for deres egne følelser og behov i samspillet med andre.
De bevæger sig i stedet rundt i en af de tre roller, i det man kalder “dramatrekanten” eller offer-redder-krænker dynamikken.
3 roller
Dramatrekanten består af 3 roller. Et offer-, en redder- og en krænker (se beskrivelse i den grønne boks på siden). Du kender sikkert mindst en af rollerne fra dig selv.
Rollerne opstår som et forsvar mod at mærke dig selv i kontakten med andre mennesker. De er skabt af de vilkår og det samspil, der var i din familie.
Jo mindre omsorg, accept og tryghed, der var tilstede, jo mere behov for rollerne. De skaber en måde at kommunikere visse af vores behov på, uden selv at skulle stå ved dem.
Dramatrekanten i familien og på jobbet
Vil du se offer, redder krænker dynamikken live, så vær opmærksom, når der f.eks. er konflikter i familien, eller på jobbet.
En af de tilstedeværende personer vil måske tiltage sig magten og virke skræmmende og vred. En anden vil vise sin usikkerhed tydeligt og en tredje vil prøve at redde situationen ved at give mere end rimeligt til de andre for at få fred.
Rollerne i Dramatrekanten tjener til at manipulere andre mennesker til at give os det, vi vil have. Rollernes funktion er at trække i andre og påvirker dem indirekte, så de handler på det behov, vi forsøger at få dækket, men ikke selv vil stå ved eller kan opfylde selv.
Rollerne kan være vanskelige selv at bryde ud af, når først dynamikken er i gang. Dels fordi de udspiller sig, uden at vi er fuldt bevidste om det.
Som nævnt har vi hver især overvejende valgt den rolle, som bedst sikrede os kærligheden fra de voksne, som vi var afhængige af som børn.
Prøv mens du læser nedenstående at lægge mærke til, om der er en af rollerne, som du særligt kan kende fra dit eget liv.
De tre roller i Dramatrekanten
Offer-rollen
Den der påtager sig offer-rollen gør sig hjælpeløs og ude af stand til selv at tage vare på sine behov i livet. Formålet med rollen er at slippe ansvar og slippe for at sige egne følelser og behov højt og alligevel få behovet opfyldt af andre.
Rollen har ligesom de to andre en manipulerende karakter. Det vil sige at hensigten med den er at opnå noget, som føles vigtigt at få fra andre fremfor fra sig selv og at få andre til at give det uden at bede direkte om det.
Du formår måske ikke at bede om det direkte, eller har ikke erfaring for, at det kan opnås ved ansvarlig, ligefrem behovsanerkendelse og kommunikation. Derfor spiller rollen på nogle tangenter, der forventes at sætte andre mennesker i spil.
Er det ikke synd for mig?
Offeret forventer at andre hjælper. Han/hun giver ofte udtryk for sin hjælpeløshed på en måde, så andre kommer til at synes, at det er synd. De træder til for at hjælpe eller overtager situationen.
Offeret siger f.eks . “Det duer jeg ikke til, jeg ved slet ikke hvordan man gør?….”. Eller “Det sker altid for mig, det er SÅ forfærdeligt for mig, så uretfærdigt…”
Virker det ikke i første omgang, så gør offeret sin ubehjælpsomhed tydeligere. På den måde trækker han mere og mere i andre. Hensigten er at få dem til at træde til og løse situationen.
Offeret ser ikke muligheden for at hjælpe sig selv og for at påtage sig ansvaret for at løse sine egne problemer.
I stedet ser offeret sig selv som mindre værd, afmægtig og mindre i stand til at klare udfordringer, end andre mennesker. Offeret lægger sin skæbne i andres hænder.
Han eller hun regner med og inviterer nærmest til at blive krænket og/eller reddet af andre. Og dermed bliver han bestyrket i sin offer-position.
Offeret kan ofte have en oplevelse af, at de andre ikke vil hjælpe eller ikke vil anerkende, hvor slemt det står til. Og derfor føler offeret sig ofte svigtet af andre mennesker, selvom de modtager meget mere hjælp end andre mennesker. I virkeligheden er det største svigt det, som offeret byder sig selv.
Redder-rollen
Den der påtager sig hjælper- eller redder- rollen opsøger situationer, hvor han/hun kan føle sig almægtig og nyttig. 
Redderen har ofte haft stor succes med at påtage sig denne rolle. Og redderen føler derfor en stærk trang til at overtage eller rydde andres problemer af vejen. En oplagt redningsmand for offeret.
Redderen tager hellere ansvaret for lindringen af andres følelser, end for at være i kontakt med eller hele sine egne følelser.
Redderen forventer og er vant til at få anerkendelse for netop at være til at stole på, når andre har problemer.
Han/hun lever højt på beundring for det han/hun gør. Frem for fokus på egne behov, så lægges fokus i stedet ud i verden. Ved at være hjælpsom bliver redderen værdsat og anerkendt, takket og beundret. Og det skaber oplevelsen af at have værdi. En værdi som redderen oplever vanskelig at opnå ved blot at løse sine egne problemer.
Redderen søger situationer, hvor han/hun kan komme andre til undsætning. Den manipulerende redder, der har hjemme i dramatrekanten skaber også gerne selv situationen, hvis den ikke er åbenlys. “Du trænger da vist til hjælp med det der, lad mig gøre det”.
Umiddelbart kan det lyde som om redderen er et godt og altruistisk menneske. Men i Dramatrekanten er rollen et led i et manipulerende spil om at få noget, der ikke forventes opnåeligt ved bare at være til.
De har allesammen brug for mig
Redderen vil ofte have en oplevelse af at andre mennesker har så meget behov og at det ikke er rimeligt eller omsorgsfuldt at lade dem lære at løse deres problemer selv.
Når der ikke er brug for redderen, kan redderen komme til at føle sig meget og ubehageligt til overs og ligegyldig.
Derfor er driften så stærk mod at finde nye problemer at løse. Redderen er oftest meget dårlig til at redde sig selv og kommer i egen optik oftest i sidste række. Modsat offeret føler redderen sig ovenpå når det sker.
Krænker-rollen
Den der besidder krænker-rollen, opnår respekt gennem at dominere andre. Der igennem viser krænkeren sin overmagt og cementerer sin styrkeposition. 
Krænkeren bliver den, der med sin ageren får ret. Han/hun får værdi i sine egne øjne ved at trumfe igennem, tale højest, skælde andre ud, bebrejde og nedgøre. Krænkeren forventer og lykkes ofte med at opnå respekt eller ærefrygt fra andre.
Når det lykkes føler krænkeren sig først noget værd. Alt det, det koster på relationsfronten vindes i frygten, der kan læses i de andres øjne. Det vidner for krænkeren om at han/hun selv er mere betydningsfuld og rigtig end andre.
Heller ikke krænkeren har lært at tage ansvar for sine egne følelser og behov og udleve dem på en sund måde.
Krænkeren er nødt til at krænke andre mennesker, således at ingen er i tvivl om krænkerens styrkeposition. Eller om hvem, der har ansvaret for fejl og mangler og for at have såret krænkerens følelser (nemlig de andre). “Se nu hvad du har gjort, du duer da heller ikke til noget “.
Jeg har ret og er stærkest
Krænkeren reagerer med vrede og aggression og holder andre mennesker på afstand med det. Ofte har krænkeren lært af livet, at andre ikke er til at stole på.
På den måde har krænkeren lært at få plads og respekt. Krænkeren opleves ofte respektløs og signalerer at andre mennesker er uduelige og idiotiske og skaber sig dermed en unik position af urørlighed og perfektion, som giver en form for tryghed.
Tag dog ikke fejl af dette. Krænkeren er ikke stærkere end nogen af de andre og har inderst inde lige så lidt styrke i troen på sit eget værd. Der adskiller hun/han sig ikke fra de to andre rolle-indehavere i Dramatrekanten .
Opretholdelsen af styrke udadtil beskytter følelsen af magtesløshed inden i.
Offer, redder, krænker – dynamikken i dramatrekanten
Hos de fleste mennesker er der en favorit-rolle og en sekundær rolle, mens den 3. rolle sjældnere aktiveres. Der skiftes mellem rollerne, når situationen ændrer karakter, eller presset i situationen stiger.
Hvis ikke mindst 2 af rollerne er tilstede i et samspil, så opløses dynamikken. Hvis kun 2 af rollerne er tilstede, så skifter den 3. rolle typisk mellem de to personer, eller en ydre instans får påført den. “Det er også samfundets skyld” eller “nogen må da gøre noget”.
Mennesker der finder stor tryghed i rollerne, vil meget ofte forsøge at skabe dynamikken når som helst og hvor som helst. Prøv bare at tænke efter, om ikke du genkender dem fra din arbejdsplads eller hjemmefra og fra dig selv.
Hvis et offer ikke bliver mødt med redder-adfærd, så kan offeret forsøge at tvinge den anden ind i rollen. Eller i stedet skifte til krænker rollen, ved at signalere, at den andens adfærd er uforsvarlig:
“Jeg skal altid klare alting selv. Der er aldrig nogen her der hjælper mig. Det er virkelig hårdt for mig”(offer-adfærd). “Prøv lige og se dig – du sidder bare der, selvom jeg har fortalt dig, at jeg ikke kan selv”. Forvandling til krænkeradfærd er igang. Virker det ikke kan offeret skifte helt over til krænkerrollen, for at få dynamikken startet. “Du er jo fuldstændig ligeglad! Du duer ikke til noget som helst – Du er da en komplet idiot !”
Hvis den anden bider på krogen og enten bliver vred og overfusende (krænkerrollen) eller rækker ud og forsøger at glatte ud på situationen og overtager ansvaret (redderrollen), så er dynamikken igang. Der er nu to roller i spil og det er nok til at få dramaet startet!
Hvad er grunden til offer, redder, krænker adfærd?
Dynamikken er særligt tydelig i dysfunktionelle familier. Familier, hvor der enten er alkoholmisbrug, negativ social arv, vold, svigt, overgreb eller andre alvorlige problemer. Men den findes også i familier, hvor svigtet er mere subtilt. Hvor opmærksomheden på børnene drukner i travlhed eller uvidenhed om barnets behov og barnet derfor føler sig overset eller ikke betydningsfuld.
Ved at påtage sig en rolle som enten offeret, eller den der redder de andre, eller ved at udvise vrede og foragt undgåes angsten ved at stå frem, som sig selv med behov og krav og måske blive svigtet. Det kan være skræmmende at vise sit behov, hvis det tidligere har givet negative reaktioner fra andre, når du stod op for dig selv.
Du har i så fald været nødt at tilpasse dig og manipulere med omverden, for at få en eller anden art af kontakt.
Måske gav det et meget bedre resultat, hvis du enten var hjælpsom og opofrende eller spillede stakkels og påtog dig offerrollen. Eller hvis du skabte frygt og respekt ved at være vred og krænkende.
Men det er selvsagt ikke sunde måder at være i verden på. Der er alt for megen smerte forbundet med det. Og DU bliver i virkeligheden slet ikke set, som den du er. Du kommer til at falde sammen med rollen – både i dine egne og i andre menneskers øjne.
Manipulation
Der er tale om er usundt mønster, når rollerne bliver rigide. Når de bruges til at fastholde andre mennesker i et mønster, der sikrer os selv omsorg eller magt uden skelen til relationen.
Der er et vigtigt element af manipulation i dramatrekanten, som er massivt til stede.
Der er intet galt med en gang i mellem at være i alle rollerne. Det er fastlåsningen, tvangen og manipulationen der er problematisk her. Det er når vi i perioder eller for det meste forfalder til at få andres opmærksomhed ved at tvinge den frem gennem en af rollerne. Så er det relevant at overveje, hvad der driver os til det.
Jeg støder jævnligt på disse fastlåste dynamikker i min praksis som psykoterapeut.
Gennem min uddannelse har jeg lært at være opmærksom på mine egne faldgruber. Jeg har arbejdet med at genkende og bearbejde dem hos mig selv, så de ikke spænder ben for terapien med mine klienter.
Men det er ikke nemt – selv ikke for en fagperson – når man er tæt på mennesker, der lever i disse roller. Det siger lidt om styrken og manipulationsevnen i dette mønster. Selv om man er opmærksom på eksistensen og får øje på det, når det sker, så kan det være svært at friholde sig.
Hvad kan du gøre for at slippe ud af din offer redder eller krænker adfærd?
Når du bliver opmærksom på din primære dramatrekants rolle, så prøv at være opmærksom. Overvej, hvad du ellers kunne gøre, hvis du ikke skulle påtage dig offerrollen f.eks.
Når du er sammen med mennesker, der meget tydeligt befinder sig i en af rollerne, så forsøg at bevare bevidsthed om at problemet, skylden eller behovet ikke er dit, men deres.
Tænk også over:
- hvad du selv bruger rollen til?
- Hvad er det for et ansvar, du forsøger at lægge fra dig?
- Hvad ville der egentlig ske, hvis du ikke fralagde dig det ansvar?
- Hvad ville være bedre for dig i den pågældende situation?
Hvis du skulle få lyst at arbejde med at forstå din rolle i dramatrekanten, så kan du kontakte mig lige her. Jeg har klinik lige ved metroen på Kongens Nytorv i København.
