En begrænsende overbevisning er en kraftfuld og styrende mening om hvem du er, som begrænser din udfoldelses-lyst og dit syn på og kærlighed til dig selv.
Den begrænsende overbevisning har ikke nødvendigvis grund i nogen faktuel eller egentlig udtalt karakteregenskab hos dig. Du er sikkert hverken dummere eller grimmere end de fleste andre mennesker.
I min Psykoterapeutiske karriere har jeg mødt mange mennesker, der holder sig selv nede med begrænsende overbevisninger ! Ofte fortæller de også sig selv, at overbevisningen stammer fra andre menneskers syn på dem.
Det kræver utrolige mængder energi at holde sig selv nede med tanken og overbevisningens kraft, – Energi som kunne være brugt meget bedre.
Overbevisningens kraft og det at tro at det er andre menneskers mening, medfører en trang til at rette ind efter det, som de andre måske går og tænker, og det øger blot den negative effekt af disse begrænsende overbevisninger.
Eksempler på begrænsende overbevisninger:
“De synes nok, jeg er tarvelig, hvis jeg ikke tager med til den der fest? (Jeg er en dårlig ven, der kun tænker på mig selv) Konsekvens handling : Jeg må hellere tage med alligevel, selvom jeg ikke har lyst”
“Tænk hvis han synes mine lår er tykke? (Han synes ikke om mig, Jeg er for tyk og sådan en der ikke går op i mit udseende) Konsekvens handling: Hvis jeg tager den her kjole på, så ser han det nok ikke”,
“Gad at vide hvad min leder siger til at jeg er syg for 3. gang i år. Jeg bliver nok snart opsagt. ((Jeg er ALTID syg, jeg er svag og uduelig) Konsekvens handling: Nej det går ikke, jeg tager på arbejde alligevel”
Historien om Karen
Du får lige et eksempel her, inspireret af et par klienthistorier. Det er et ikke usædvanligt scenarie fra min praksis og et fint eksempel på hvordan begrænsende overbevisninger kan tage sig ud:
Karen er en kvinde på 42 år. Hun er mor til en datter, gift og har i øvrigt et ret almindeligt liv, med job og fritidsinteresser. Hun er ikke særlig tilfreds med sit liv, men ved heller ikke rigtig, hvad der præcis er i vejen.
Første gang Karen kommer hos mig, fortæller hun lidt om sig selv. Ind i mellem alt det andet hun fortæller, siger Karen : “Jeg er nok i virkeligheden ret uinteressant. Jeg tror folk synes jeg er frygtelig trist og kedelig”.
Det var ikke nyt for Karen at tænke sådan om sig selv. Det var ikke fordi, at nogen egentlig nogensinde havde sagt til hende, at hun var uinteressant, sådan direkte, men det mente hun nu nok bare skyldtes høflighed, eller at de ikke ville såre hende. Hun var sikker på, at hun havde set det i deres blik og sådan havde det vist egentlig været ,siden hun var helt ung.
Hun fortalte at hun ret tydeligt kunne mærke andres fordømmelse (som så faktisk allermest foregår inde i Karens eget hoved).
At gå rundt og tænke, at man nok er ret uinteressant, grænsende til det kedelige i andres øjne, er en noget begrænsende overbevisning. Jeg ved ikke om du kan forestille dig det?
Det er ikke fra det ståsted lysten til at udfolde sig vokser frem. Karen havde allerede på forhånd dømt sig selv, som ikke værd at beskæftige sig med og det var det hun sendte ud med alle sine signaler.
Karen havde en enkelt gang sagt højt i en venindegruppe, hvordan hun tænkte om sig selv, og de havde set medlidende på hende. Hun tolkede det, som om de syntes, at det var synd, at hun VAR så uinteressant. Hun havde ikke overvejet om de måske SÅ hende og havde medfølelse med at hun FØLTE sig uinteressant. Så endnu engang følte Karen sig bekræftet i hendes egen begrænsende overbevisning om at hun var SÅ uinteressant og kedelig.
De begrænsende overbevisninger passer sjældent på virkeligheden
De fleste mennesker går i vekslende grad – ligesom Karen – rundt med en eller anden form for begrænsende overbevisning om, hvem vi er.
Vi kan komme til at leve os så meget ind i vores begrænsende overbevisninger, at de bliver selvopfyldende.
Det er vigitigt at holde sig for øje at dine overbevisninger ikke ER dig!
Negative overbevisninger kan være så svære at slippe af med, fordi vi aktivt leder efter bekræftelse på vores overbevisning – præcis som når vi diskuterer standpunkter med andre. Så leder vi også efter alle de argumenter der støtter vores egen overbevisning. I tilfældet med begrænsende overbevisninger medfører det, at vi kan retfærdiggøre at opretholde det skjold, som overbevisninger ofte er.
Hvorfor har vi begrænsende overbevisninger
Når vi på trods af det medfølgende ubehag overbeviser os selv med begrænsende tanker, er det ofte det bedste af to onder. Vi gør det for ikke at handle på det virkelige dilemma.
For Karen var sandheden, at hun kedede sig – ikke at hun i bund og grund var kedelig. Og ikke at hun kedede sig i det daglige som sådan – så havde det været enkelt at lave om på. Nej det stak noget dybere hos Karen.
Hun havde tilpasset sig alt for meget til de forventninger, hun troede andre havde til hende og givet helt slip på det, hun ville og ønskede for sig selv. Og det er kedeligt. Det er der ikke meget rigtigt liv i.
I Karens tilfælde var der 2 modsatrettede kræfter, der trak i hende.
Dels en meget stærk indoptaget regel om, at man skal være andre mennesker tilpas – gøre som andre forventer, nærmest for enhver pris. Og samtidig en modstand mod dette, som kom til udtryk som en oplevelse af at kede sig ved det.
Fordi reglen om at tilpasse sig andres behov var indprentet som livsvigtigt helt fra Karen var lille, så kunne hun ikke på egen hånd gøre op med den.
Hun havde i stedet lavet en sandhed om, at hun var kedelig i andres øjne. Det var trods alt mindre smertefuldt, end ikke at tilpasse sig andres behov.
På den måde kunne hun blive ved med at leve op til kravet om tilpasning – fortsætte med at please alle andre og ikke opdage, at hun kedede sig til døde ved det.
Det eneste minus – og det var jo faktisk et ret stort minus – var, at Karen så var nødt til at skabe en historie om, at det var alle de andre, der syntes hun er kedelig – for ligessom at overbevise sig selv om sit image som kedelig.
På den måde kunne hun jo ikke selv gøre noget ved det og på den måde kunne hun opretholde sin begrænsende overbevisning, som hun beskyttede sig med.
Lyder det indviklet? Det er det også !
Vores sind har mange kringelkroge og måder at passe på os, som vi nogen gange slet ikke selv kan hitte rede i. Først når det bliver synligt sammen med en, der er trænet i at lytte til det, vi siger, og som spejler os i det, kan vi selv mærke om det er sandt eller ej. I Karens tilfælde var det.
Først da Karen forstod og til fulde mærkede konsekvensen af denne sammenhæng og begrænsning, kunne hun begynde at gøre sig fri af sin begrænsende tankegang.
Så derfor , til dig: Lyt efter og find frem til dine begrænsende overbevisninger.Kig dem efter i sømmene og find ud af, hvad de kommer af, så du kan få dem aflivet, hvis de ikke tjener dig længere. (Læs evt. også: Taler du ordentligt til dig selv” )Din energi er meget bedre anvendt andre steder, end på at begrænse dig selv.
Du kan fange mig her, hvis du vil have psykoterapeutisk hjælp til at komme i dybden med dig selv og dine mønstre.
