Parterapi Nærum

Parterapi i Nordsjælland - Nærum

Parterapi er en hjælp til at blive sammen i et godt og stærkt parforhold

Jeg tilbyder Parterapi i Nærum, nord for København og Lyngby. 

Gennem tiden i jeres parforhold er det helt naturligt, at forskelligheder og livets gang fører til kriser og udfordringer. Nogle af disse kriser skaber uhensigtsmæssige mønstre, der ikke er gode for nærværet, trivslen og kærligheden mellem jer. 

I parterapi får I hjælp til at forandre og forstå de dynamikker, der forhindrer jeres trivsel som par og I får hjælp til at finde nye veje og måder at optimere nærværet og pladsen til jer to sammen og jer begge hver for sig.

Uanset om jeres behov for hjælp handler om

  • vanskelig eller manglende dialog
  • utroskab
  • svigt eller anden krise
  • tvivl om forholdet
  • eller om I blot ønsker at opretholde eller styrke båndet imellem jer

Når I går i Parterapi hos mig i Nordsjælland / Nærum hjælper jeg jer med at finde ind til kernen af problemet og at arbejde konstruktivt med at skabe forståelse og forbedring. Det er vigtigt, at I begge er indstillede på at ville arbejde seriøst for, at forstå og om nødvendigt forandre jeres fælles mønstre og dynamik. De mønstre og tanke-måder, der spænder ben for jeres tillid og tryghed i forholdet.

Jeg hjælper jer med både at blive hørt af hinanden og at lytte bedre til hinanden, så vi sammen kan synliggøre de områder, hvor I går skævt af hinanden og hvor mistrivslen opstår.

I parterapi hos mig i Nærum, får I hjælp til at genskabe et forhold, hvor trygheden er stor, tilliden gensidig og kærligheden vokser dag for dag.

Parterapeut Nærum

Hvorfor gå i parterapi?

Det kræver overskud og overblik at vende negative mønstre til et positivt og styrkende fællesskab – især hvis man er overladt til selv at finde ud af det. Et overskud og et overblik, man sjældent selv har, når man er i krise. Derfor er det godt at søge hjælp hos en erfaren Parterapeut, der kan vejlede jer gennem forløbet og som ser det, I selv er blevet blinde for.

Som jeres Parterapeut, hjælper jeg jer med at finde de væsentligste bagvedliggende årsager til jeres krise. Sammen arbejder vi fokuseret med disse gennem parterapien.

I takt med at I bliver fortrolige med mekanismerne, der skaber jeres problemer, øges jeres forståelse for hinanden og kampen om rigtigt og forkert byttes ud med lysten til at komme hinanden nærmere. Dette ændrer langsomt dynamikkerne mellem jer.

I bliver i stand til at tackle problemerne mere kærligt og hensigtsmæssigt og I slipper for oplevelsen af at miste hinanden hver gang.

Trygheden vokser i takt med, at I forstår, hvad der er benzinen til jeres problem.

Lad os tage en snak om jeres behov

Kom i mål med kærligheden!

Se ledige tider og book jeres tid til Parterapi i Nærum, Nordsjælland her.

Har I spørgsmål er I også velkomne til at ringe først på tlf 30 64 50 24.

Parterapi Nordsjælland - Nem adgang fra motorvejen og kort afstand fra København

Klinikken befinder sig i skønne lokaler på Nærumvænge Torv i Nærum, 50 meter fra motorvejsafkørselen og 20 minutter i bus fra Nørreport station i København.

Der er altid kaffe og te på kanden og stemningen er rar og velkommende. Mange af mine klienter vælger at komme tilbage senere i livet med andre problematikker. Det tager jeg som tegn på, at de holder af at komme her.

Par der er gået i stå i forsøget på at rette op på et kuldsejlet eller udfordret parforhold udgør også en del af mit klientel.

Nogle har prøvet Parterapi tidligere og ønsker at prøve en ny tilgang eller en ny Parterapeut.

Uanset hvad jeres årsag er, er I meget velkomne her.

Læs mere

I kan læse mere om

Vælg parterapi med omhu !

Det er vigtigt, når I går i Parterapi, for at arbejde med jeres forhold, at I oplever en god kemi med Parterapeuten. Det er vigtigt I begge føler jer trygge og i gode hænder.

Tjek evt. Parterapeutens baggrund, uddannelse og erfaring, før I møder op og vær ikke bange for at stille spørgsmål undervejs.

I kan læse mere om min baggrund, uddannelse og erfaring her

Sig til hvis jeg skal hjælpe jer tilbage på ret kurs med jeres parforhold.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder med jer i Parterapi. Metoden jeg anvender hedder (EFT – Emotionsfokuseret terapi for par)

Info om jeres parterapeut

Jeg har en 4 årig uddannelse i Oplevelsesorienteret Psykoterapi fra Psykoterapeutisk Institut, samt en 1 årig overbygning i Eksistentiel terapi fra samme skole. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, der kun optager medlemmer fra anerkendte Psykoterapeutiske uddannelser.

Parterapeutisk er jeg efteruddannet i EFT Parterapi hos Psykolog Jette Simon og DKCEFT (Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi).

Jeg arbejder til dagligt både med Individuel terapi og Parterapi i Nærum. Her ser jeg mange forskellige par og mange typer problemer.

Udtalelser om parterapi fra klienter

Klippekort til parterapi

Med et klippekort betaler du på forhånd for et antal sessioner og får rabat på prisen.

Blog om parforholdet - Kom mere i dybden med dit parforhold og læs mere om parterapi her.

Ofte stillede spørgsmål:

  • Parterapi er hjælp til at blive sammen i et godt og stærkt parforhold.
  • Parterapi er en støttet og vejledt proces sammen med en uddannet Parterapeut, der sikrer at I hører hinanden bedre og lærer at forstå det, I ikke får sagt til hinanden med ord, når I er derhjemme. Gennem en nærværende og undersøgende proces hjælper parterapi jer til at komme over konflikterne. I lærer en bedre måde at kommunikere fra et sårbart sted frem for fra et reaktivt sted.
  • Det er særligt når parforholdet er i krise på den ene eller den anden måde, at parterapi er en god hjælp. Når vi er midt i krisen er vi ofte i kamp-modus og i den tilstand er det svært at bevare overblikket. Det hjælper Parterapeuten jer med.
  • Parterapeuten hjælper jer også med at finde ind til de bagvedliggende årsager til jeres krise. Disse træder tydeligere frem, når vi arbejder med dem i Parterapi. I takt med at I bliver fortrolige med mekanismerne, der skaber jeres problemer, får I også muligheden for igen at blive medskabere af et godt og trygt parforhold.
  • Parterapi tager som regel tid, hvis det skal have en varig forandrende effekt. Nogen gange er 5 gange nok, andre gange er der brug for et længere forløb på 10-15 gange. Det afhænger både af intensiteten og dybden af problemerne og af jeres villighed til forandring. Hvis Parterapi skal have god virkning, kræves både tålmodighed og åbenhed og modet til at vise hinanden medfølelse såvel som sårbarhed. Også det får I hjælp til af Parterapeuten.
  • Parterapi er meget virkningsfuldt ved utroskab. Her handler det om at genvinde troværdighed og tryghed og tilliden til hinanden, men også om at forstå, hvordan utroskab kunne ske for jer og om at blive klogere på de reaktionsmønstre, som har skabt behovet eller pladsen til utroskab i jeres forhold.
  • Parterapi er også nyttigt ved forestående skilsmisse (Skilsmisseterapi). Her får I hjælp til at tage ordentligt afsked med det liv, I har haft sammen. I får lejlighed til sammen at forstå baggrunden for ønsket om skilsmisse og at lave aftaler om fremtidig kontakt, og evt. håndteringen af kommunikation med jeres børn omkring skilsmissen.

I forhold til skilsmisse er Parterapi ikke dyrt i kroner og ører. I har sikkert brugt flere penge på reparation og vedligeholdelse af jeres bil, end hvad I vil komme til at bruge på at reparere og vedligeholde jeres parforhold. Formålet med parterapi er netop at undgå at blive skilt og undgå den lidelse, der er forbundet med at leve i et parforholdt hvor kærligheden er væk, eller hvor kriserne og konflikterne står i kø. I kan se aktuelle priser her: Se aktuelle priser her.